Av Nils Baardseth. Fra Bærum : en bygds historie. Bind 2. 1924.
I 1739 utkom den grundlæggende kgl. forordning om oprettelse av almueskoler paa landet, og efterat den var blit noget modificert ved en plakat av 1741, blev det snart ansat en «omløbende» lærer i Vestre og en i Østre Bærum.
Ved sin visitats i Asker kirke den 15. juli 1744 skrev provsten B. Paludan at han fandt «tjenlige Beviser paa Lærernes Fliid formedelst Ungdommens Tilvekst i Guds og J. C. saliggjørende Kundskab». Den 8. april 1745 skrev den samme provst: «Udi Ascher Præste-Gield er 5 omløbende Skole-holdere, af hvilke enhver faar i Løn 20 Rd. Men i dette Præste-Gield er endnu ingen Skole-Cassa».
3 lærere var i Asker med nogen tilgrænsende boliger av Bærum, 1 var i Østre og 1 i Vestre Bærum.
Ved visitats i Asker kirke samme aar (1745) skrev biskop Dorph: — «Ligesom jeg da blev glædet ved Ungdommens Tiltagelse i Guds Kundskab».
Den paa gaardene efter deres størrelse utlignede aarlige lærerløn samt 12 skilling av hvert skolepligtig barn som ikke var fattig, skulde læreren selv indkræve.
Det var uhyre stort distrikt hver lærer hadde, og litet skole blev der selvfølgelig paa hvert barn; nogen møtte sjelden eller aldrig.
I 1773 fra 1. mai blev efter eierens bestemmelse i samraad med sognepresten Bærums verk fraskilt som særskilt skolekreds med fast skole.
I aaret 1800 var der i Bærum bare 3 folkeskoler og saaledes bare 3 lærere, nemlig 1 omgangsskole i Østre Bærum med Christian Binn som lærer, 1 omgangsskole i Vestre Bærum med Jacob Haagensen som lærer, og den faste skole paa Bærums verk med Lars Wold som lærer.
Læreren i Østre Bærum hadde 50 rd. i aarlig løn (1 riksdaler = 3,20 kr.), i Vestre Bærum 30 rd. Begge hadde kost og logi paa skolestedene. I Østre Bærum var lønnen større, fordi distriktet og barnetallet var større; alene ved Fossum verk som hørte til dette distrikt var der ca. 80 barn. Læreren ved den faste skole paa Bærums verk hadde 100 rd. i løn samt frit hus, brænde og jordvei til 2 kjør.
Ved sin visitats i Asker kirke 1799 skrev biskop Schmidt at han der «forefandt en vel oplyst Ungdom».
Undervisningen i omgangsskolen var læsning, religion, noget regning og lidt skrivning, navnlig for de flinkeste barn. Ingen fuldstændig klassedeling. De store og de smaa læste høit samtidig. Naar læreren overhørte nogen, læste andre saa godt de kunde og saa høit de kunde. Tildels blev nogen av de ældste og flinkeste sat til at høre paa og retlede de yngre i læsning.
«Skolen blev for det meste holdt i bondens daglige stue, hvor især om vinteren hele familien sitter rundt om, hver med sit arbeide. Man kommer og gaar den hele dag igjennem. Børnenes opmerksomhet forstyrres hver øieblik». (Neumann.) — Der kunde saaledes ikke bli nogen ordentlig undervisning, men væsentlig bare ydre dressur, mekanisk læsning og overhøring av lekser, — som selvfølgelig ikke var uten betydning. Glemmes maa heller ikke betydningene av at læreren ved medbragte bøker og paa anden maate spredte noget lys i de forskjellige familier hvor han opholdt sig.
Om de første omgangsskolelærere i bygden staar det at «de gjorde sin pligt omtrent saa godt de kunde og ikke forsømte deres omgang, saa de ikke med skjellig grund kunde avskediges for at faa nogen med større lærdom», og om læreren paa Verket (1801) at han «forente lyst med evne til at være skolen gavnlig».
Det var som før nævnt sognepresten som efter lov og kgl. forordning skulde ha det nærmeste tilsyn med skolene. Men da den virksomme dr. Jacob Neumann i begyndelsen av aaret 1800 tiltraadte sit embede som residerende kapellan i Asker med bopæl paa Bjerke i Vestre Bærum, overlot sognepresten (Søren Lemmich) ham tilsynet med skolene i anneksene Østre og Vestre Bærum, mens han beholdt tilsynet i hovedsognet.
Dr. Neumann var særdeles virksom baade som skolemand, som prest og som landmand. Av Bærums verks eier fik han 1801 i opdrag at ny organisere den faste skole paa stedet, og han fik sat den «i en i vort lands skolehistorie hittil ukjendt stand».
I 1802 fik han oprettet særskilt omgangsskole i Lommedalen. Verkets lærer hadde nogen uker i aaret holdt omgaaende skole i Lommedalen. Men da verkets skole blev nyorganisert kunde dette ikke længere la sig gjøre. Dr. Neumann sammenkaldte da med sogneprestens bifald den 9. november 1801 et møte av Lommedalens opsittere paa gaarden Øvre Johnsrud for at gi bestemmelse om en skoleindretning for bygden.
Følgende mødte: Hans Johnsrud, Nils Wensaas, Gudbrand Muserud, Daniel Muserud, Christoffer Burud, Guttorm Aamodt, Niels Ende, Hans Haug, Per Trulserud, Nils Krysby, Lars Johnsrud, Nils Knutsløkken og Christoffer Grorud.
Disse opsittere var enige med presten Neumann, som mødte til samme tid og sted, i følgende grundbestemmelser og vilkaar for en skoleholders lønning:
1 . Lommedalen trænger til en skoleholder som kan sørge for denne bygds undervisning alene.
2. En saadan skoleholder bør have foruten frit hold paa de gaarde han holder skole, i aarlig løn 30 rd.
3. Denne løn bør utredes saaledes, at der gives dels noget bestemt af gaardene aarlig, i forhold til deres størrelse, dels noget visst for ethvert barn, især fra 7 aar af indtil konfirmationen.
4. I viss aarlig løn til skoleholderen bør hver halvgaard svare 1 rd. og 1 mark, hver ødegaard 2 mark og 12 skilling, hver halve ødegaard 1 mark og 6 skilling.
5. For hvert barn, fra 7 aar af og indtil konfirmationen, bør af sammes forældre erlægges aarlig til skoleholderen 12 skilling. Dog bør for indlægsbarn intet fordres af skoleholderen.
6. Alle øvrige utgifter til skoleholderen, som tilforn har været erlagte for konfirmerte personer, bortfalder.
7 . Angaaende plads for skoleholderen og tilhold for ham i den tid af aaret han ikke holder skole, blev intet besluttet, da ingen af de tilstedeværende opsittere vilde paatage sig det, uagtet de derved blev tilbuden befrielse for alle skoleutgifter.
Samtlige opsittere i Lommedalen vedtok straks derefter bestemmelsene i følgende skriftlige form: «At vi for at fremme vore Børns Vel i sand Gudfrygtigheds Undervisning vedtage for vore Gaarde i Lommedalen foranførte Bestemmelse for en Skoleindretning hos os og en Skolelærers Lønning bevidne vi samtlige Opsiddere herved med vore Hænders Underskrift». (37 underskrifter.)
Det vedtagne blev approbert av sognepresten (hr. Lemmich) den 16. november samme aar.
Det var først meningen at fogden efter lærerens liste skulde motta lærerens løn (30 rd.) — det halve paa vaarting og det andet halve paa høstting. Men dette blev forandret til: «At Pengene til Skoleholderens visse Løn indkræves til de fastsatte Tærminer af Skoleholderen selv, eller af Medhjælperne».
Til skoleholder blev midlertidig antat privatlærer for nogen barn paa Øverland i Østre Bærum, Ole Olsen. Han var søn av en skipper i Drammen og opdraget paa Waisenhuset i Kristiania. Han blev senere (10. februar 1807) for at beholde posten eksamineret av stiftsprovst Lumholtz, som skriver at «Ole Olsen er ham befunden at læse meget reent og tydeligt som og at stave ordentlig, derhos at besidde den Naturgave, der helliget og øvet ved en vel anvendt Flid giver grundet Haab om at vorde en duelig Skolelærer i Lommedalen».
Med sogneprestens og bøndenes bifald fik dr. Neumann inddelt skoledistriktene i «roder» — nogen i 3, andre i 4 roder. Alle skolepligtige barn som hørte til den rode, hvor læreren opholdt sig, skulde møte hver dag til undervisning saa længe læreren opholdt sig i roden. Før var det saa, at nåar læreren kom til en gaard, skulde de nærliggende gaardes barn møte samme sted til undervisning. Følgen av denne bestemmelse var, at for de fleste blev undervisningstiden kort, Og mange møtte aldrig. Men nu blev intet barn i roden fritat uten gyldig grund.
Alle skulde ha de i loven befalte 12 uker skole om aaret fra det 7. aar til deres konfirmation. — 8 timer daglig om sommeren og 6 om vinteren med 2 timers middagshvil om sommeren og 1 om vinteren.
I 1803 fik dr. Neumann vedtat «Reglement for Omgangsskolerne i Bærum«. En paragraf i reglementet lyder saa: «Han (Læreren) gjøre sig det til en ufravigelig Regel: aldrig at lade Børnene læse eller utenadlæse nogen Ting, medmindre den vorder saa nøiagtig forklaret, at de grant forståa den. Paa den Maade ene vorde de tænkende Mennesker: Uden denne Forsigtighed vænnes de til Tankeløshed. Derfor er Katekisationerne rettelig anstilte saa nyttige ved al Undervisning».
En anden paragraf: «Han holde stadig over Orden som en Hovedsag i al Opdragelse. Tillades eengang Afvigelser fra den, saa bringes den med Møie tilbage». Mere: «Alle Skolebørn skal uden Undtagelse undervises i Læsning, Skrivning, Regning og Kristendom. Til videre Kundskabs Fremme, dog uden Tvang for dem der ikke kan eller ikke vil begribe Nytten deraf, skal Skoleholderen vorde forsynet med behørige Eksemplarer af Blichers Viisdoms- og Dydstabel samt hans Heste- og Kvæg-Lægetabel, Jusfs Geografiske Tabel samt hans Dyrehistorie, Sommerfelds Agerdyrknings-Catekismus og Todes Sundheds-Catekismus; iligemaade en bibelsk Historie; paa det at hvo som vil, kan der af lære noget godt og nyttigt».
For at læreren skulde slippe det ofte ubehagelige hverv at indkræve sin løn paa skolestedene, fik dr. Neumann ordnet det saa, at fjærdingsmændene skulde indkræve skolepengene og levere dem til sognepresten, for at lærerne kunde faa sin løn i rette tid. En paragraf i den senere trykte «Instruks for Fjerdingsmændene i Askers Præstegjæld» av 11. mars 1820 lyder saa:
«Han (Fjerdingsmanden) skal, efter Sogneprestens Bemyndigelse, indkræve Skolepengene, hvis halve Beløb bør være indbetalt til hver April Maaneds Udgang, og det andet halve til September Maaneds Udgang, hvilket straks efter af ham overleveres Sognepresten til Skolelærernes betimelige Lønning. I Mangel af kontant Betaling indgir han til Sognepresten en Restanceliste til straks paafølgende Udpantning».
Senere fik han i overensstemmelse med stiftsdirektionen ordnet det saa, at medhjælperne ogsaa skulde hjælpe til at ha tilsyn med skolene. Herom heter det i den senere trykte «Instruks for Medhjælperne i Asker Præstegjæld» 1820: «Enhver Medhjælper skal i sit Distrikt have Tilsyn med den derværende Skole, og paase at Reglementet etterleves. — Han skal ved hver Maaneds Slutning, skriftlig eller mundtlig, anmelde for Sognepresten, om Skolen er holdt i tilhørlig Orden».
I forstaaelse med eieren (kammerherre, senere statsminister Peder Anker) fik dr. Neumann i 1804 oprettet fast skole paa Fossum jernverk i Østre Bærum. Den var i fuld virksomhet fra begyndelsen av 1805, var nedlagt fra 1814 til den blev oprettet igjen 1837.
I 1805 var der saaledes 3 omgangsskoler og 2 verksskoler i Bærum.
Den 25. december 1806 blev fra Kristiania Stiftsdirektion sendt et forslag til Kancelliet i Kjøbenhavn om fattig- og skolevæsenets forbedring i Akershus stift med ideer, vink og grundsætninger for samme. Og den 30. i samme maaned lot den et cirkulære om saken utgaa til alle skole- og fattigkommissioner samt til amtmænd og fogder i stiftet.
Cirkulæret, underskrevet av biskop Bech og paa stiftsamtmandens vegne av Falsen, indeholder baade begrundelse og planer, men er for omfattende til at medtas her.
Om sin visitats i Asker hovedkirke den 8. mars 1807 skriver den for sin virksomhet, dygtighet og strenghet bekjendte biskop Bech: «Sognepresten dr. Neumann holdt en med hans Grundighed udarbeidet i et ægte populært Sprog særdeles hensigtsmæssig Prædiken. Af den talrig fremstillede Ungdom befandtes ret mange baade at besidde gode Kristendomskundskaber og røbede Forstand og Eftertanke. Af Skoleholderne gav ingen foruden de 2 meget gode ved Bærums og Fossums Skoler, Prøver paa Duelighed og rigtig Læremaade. Dette Præstegjælds tvende udmerkede Menighedslærere (prester), Sogneprest dr. Neumann og res. Kapel. Randers, lovede at antage sig Skoleholdernes Dannelse, ligesom de i alle andre Henseender fortjener at nævnes med Ros for deres hæderlige Bestræbelser, hvormed hr. dr. Neumann især har udmerket sig i Henseende til Bærums og Fossums faste Skoler».
Efter cirkulæret av 30. december 1806 vedtok skolekommissionen i oktober 1807 «Plan til Forbedring i Askers Skolevæsen». Lærertallet og lønnen m. m. skulde økes. Men da der fra 1808 til og med 1812 for det meste blev baade krig og dyrtid og tildels daarlig kornavling (navnlig 1812) blev planen til forbedring av skolevæsenet «paa grund af Konjunkturerne» utsat. Bark, islandsk mose og forskjellig slags røtter, især kvækerot, blev samlet, tørket, knust og blandet i melet for at drøie det. Et kornmagasin var oprettet (huset stod paa kapellangaarden Bjerkes grund i nærheten av Tanum kirke til det senere (1835) blev solgt og flyttet til Bærums verk). Men hvad man saaledes fik laant, forslog ikke. Sognekommissionen maatte baade kjøpe og laane korn fra de kongelige magasiner i byen for at dele ut til dem som mest trang.
Arbeidsløsheten blev stor. Arbeidshjælpen paa gaardene — især den kvindelige hjælp — blev nemlig betydelig indskrænket. Man søkte at raade bot paa dette ved at faa istand nogen industri, navnlig vævning av tøier som blev solgt til militærvæsenet. Men fortjenesten blev nok liten. Hertil kom megen sygdom blandt folket (blodsot, barnekopper m. m.).
Nogen hjælp til bedring fik skolen 1808, idet Thorer Wøyen den 18. august testamenterte 1 000 — et tusen — rd. d. c. til Vestre Bærums skolekasse og 500 rd. til fattigkassen sammesteds (som et litet taknemmelighets tegn for den velsignelse Gud paa dette sted hadde lagt i hans flid og arbeide). «Dog saaledes at de aarlige Renter deraf anvendes».
Efter kirkeeierens forslag blev der ved kgl. res. 1805 bestemt at blytaket paa Asker kirke skulde ombyttes med stentak og at overskuddet skulde anvendes til skolevæsenets forbedring i sognet (prestegjældet). Ved auktion i februar 1812 blev blyet solgt og overskuddet 6 305 rd. 76 skilling d. c. (senere omskrivning: 630 spd. 70 skilling) tilfaldt skolekassen. Bare den aarlige rente derav skulde brukes. Ved skolekassens deling mellem Asker og Bærum blev dette fondet efter forskjellige underhandlinger overlatt til Asker.
I 1813 blev der baade fred og godt aar, og skolesaken fra 1807 blev da optat igjen til fornyet behandling, som skolevæsenets protokol viser:
«Aar 1813 den 27. Sept. var Biskoppen med Amtsinspektionen og Kammerherre Storkors Peder Anker samlet med Asker Prestegjælds Skolekommission for endvidere at gjennemgaa den i Aaret 1807 lagte Plan til Forbedring i bemeldte Prestegjælds Skolevæsen, hvis Udførelse var bleven opsat formedelst Tidens Conjunkturer». — Denne plan blev oplæst for den tilstedeværende almue og paa ny revideret, hvorefter den blev med de samme tilføiende bemerkninger bifaldt som «midlertidig Plan, der skulde ha Gyldighed indtil det almindelige Reglement for Almuskolevæsenet paa Landet i Norge bliver utarbeidet og af hs. Mayestæt Kongen approberet».
Underskrevet : Holst. Bech. Lumholtz. Fleischer. Peder Anker. Neumann. Erich Syverstad. Peder Tanum. Thore Løchen. Christian Giettum. Hans Hanevold. Christen Grav. Hans Øverland.
Denne plan lyder saaledes: Se eget dokument
Det var meningen at planen skulde tas i bruk fra aarets begyndelse 1814. Men der blev noget ganske andet at tænke paa og bruke penger til: landsforsvaret og selvstændighetskampen.
Alt med skolen blev omtrent som før. Foruten læreren ved den faste skole paa Bærums verk, som lønnedes av Verkets eier, hr. kammerherre Peder Anker, var der fremdeles 2 omgangsskoler i Vestre og 1 i Østre Bærum.
Vestre: Mathias Koch med løn 63 rbd. 72 sk. og Ole Olsen med løn 46 rbd. 84 sk.
Østre: Ole Eliassen med løn 63 rbd. 72 sk.
[Asker: Chr. Stochmann med løn 63 rbd. 72 sk. og Andreas Olsen med løn 63 rbd. 72 sk.
Klokker Petersen som ikke holdt skole ydet noget av sin klokkerindtægt til underklokkeren Stochmann].
Skolekassens indtægt 1814 (Asker medregnet):
Beholdning fra 1813: 3063 rbd. 53 1/4 sk.
Renter for dette aar: 107 rbd. 3 1/4 sk.
Kontingent av gaardmænd, husmænd og tjenestefolk: 366rbd. 76 sk.
Ekstra ordinære indtægter efter Reglement af 27. september 1813: 27 rbt. 68 sk.
Sum: 3565 rbd. 13 1/2 sk.
Utgift:
Stiftsrevisorløn . 1 rbd. 20 1/4 sk.
Løn til 5 skoleholdere 301 rbd. 84 sk.
Til boktrykkeren . 10 sk.
Pr. saldo bliver beholdningen:
a. Kassens kapital 2954 rbd. 34 1/2 sk.
b. Kontant i kassen 307 rbd. 56 3/4 sk.
Sum: 2954 rbd. 13 1/2 sk.
For aaret 1815 fik 4 av lærerne lønstillæg (gratiale) av 30 til 50% «formedelst de høie Priser paa hvad som hører til Legemets Beklædning».
Den 30. september 1816 forsamledes i Sandviken den kommission som ifølge den nye skolelov av 1. juli s. a. skulde avholdes av stiftsprovsten, sognepresten, den res. kapellan, lensmanden, medhjælperne og prestegjældets valgmænd for at bestemme hvad foranstaltninger i prestegjældet maatte findes fornødne at gjøres, og hvad i den henseende kunde iverksættes til skoleholdernes dannelse og lønning.
Efter planen av 1813 maatte prestegjældet ha 8 omgangsskoleholdere (4 i Asker og 4 i Bærum). Men nu var der bare 5, og 2 av disse hadde allerede søgt avsked til nytaar, og antas at mindst 1 til ogsaa vil slutte. Der kom saaledes til at mangle 6 á 7 nye skoleholdere.
For at faa disse pladser besat, blev det bestemt at sognepresten skulde avertere i «Christiania Intelligenssedler» om at saa mange skoleholdere kunde antas for prestegjældet, nåar de var villige til at bibringe sig den til saadant embede fornødne forberedelse, og vedkommende som dertil maatte ha lyst og evner hadde at melde sig til sognepresten med fornødne skudsmaal om deres sædelige forhold, for nærmere at erfare vilkaarene, under hvilke de kunde antas.
Den residerende kapellan hr. Meldahl paatok sig at undervise aspirantene gratis. Han skulde undervise dem 3 dager i uken á 3 timer daglig i 4 maaneder — fra jul til paaske. Den øvrige tid kunde de være i aktiv tjeneste, men yde det halve av sin løn som bidrag til kost og logi saa længe forberedelsen varte.
Med hensyn til lønnen meddelte sognepresten at de kapitaler prestegjældets skolekasse eide, utgjorde efter sidste myntforandring (speciesmynt, lov av 14. juni 1816) 1062 spd. 76 3/4 skilling. Av største parten skulde bare rentene brukes.
Da han nu tillike ansaa det som den ringeste løn skolekassen hadde at byde nogen skoleholder at være henved 40 spd. (= 160 kr.) om aaret eller for alle tilsammen omtrent 300 spd. aarlig, vilde det bli nødvendig at forhøie den aarlige kontingent av gaardmænd, tjenestefolk og husmænd. Det kunde ske saaledes, at der av hver fuld gaard erlægges til skolekassen aarlig 4/5 spd. eller 8 rd. n. v., av hver halvgaard det halve og saa fremdeles, samt av hver tjenestekarl og hver husmand 8 speciesskilling og hver tjenestepike og løst fruentimmer 4 skilling. Dette vilde aarlig utgjøre omtrent 288 spd. Kommissionen vedtok at nævnte forhøielse i den aarlige kontingent skulde være gjældende for fremtiden.
I skolekommissionens møte paa gaarden Asker den 9. december samme aar meddelte sognepresten, at stiftsdirektionen hadde approberet den under 30. september fattede beslutning, og at de efter skolereglene av 27. september 1813 for prestegjældet bestemte 8 skoledistrikter nu er besatte med de fornødne lærere.
Disse vil foruten de gamle, nemlig underklokker Stochmann, Anders Olsen og den i Østre Bærum konstituerte skoleholder Ole Eliassen, bli: kommandersergeant Hans Melbye, oberjæger Andrias Müller, avskediget stiger ved Kongsberg sølvverk Christian Bjering, tinstøpersvend Arne Eeg og Knud Nielsen Bjerke fra Lommedalen.
Disse skal fra nytaar 1817 motta den under 30. september sidstleden bestemte undervisning hos den res. kapellan, og tillike tiltræde de nærmere han av sognepresten dem anviste distikter. Enhver skoleholders aarlige løn bestemmes til 40 norske speciesdaler (1 spd. = 4 kr.) og skal sognepresten søke anskaffet for hvert skoledistrikt 6 eksemplarer av Grøgaards Læsebok for Børn, samt 1 eksemplar av Thonboes Bibelhistorier, 1 eksemplar av Abels Religionsspørgsmaal og 1 eksemplar av den Evangelisk-Christelige Salmebok, likesom ogsaa flere nyttige almuesbøker skal efter skolekassens leilighet anskaffes, først og fremst bibelen og en læsetavle besørges for hvert skoledistrikt.
For en billig betaling av skolekassen fik en av aspirantene «kost og logi hos lensmand Østensen paa Ringi de dage de blev underviste av hr. Meldahl, to hos Peder Tanum og to hos Christopher Staver.
Den 3. april 1817 var aspirantene færdige med forberedelsen, saa de kunde fremstille sig til eksamen av bispen.
Den 11. april skrev bispen til sognepresten: «Idet jeg takker Dem og beder Dem bevidne hr. Meldahl for hans Bestræbelser til de omskrevne vordende Skoleholderes Dannelse, anmoder jeg Doktoren, at De i Forening med hr. Meldahl vil eksaminere bemeldte Kandidater; da jeg naturligvis underskriver den Dom De fælder over dem. Dersom Kandidaterne bestaar i Prøven, skulle de naar dette indberettes, straks faae de befalede Collatser».
Den 18. april blev kandidatene (Hans Melbye, Christian Bjering, Arne Eeg, Jan Hansen, Ole Eliassen og Knud Nielsen, de 3 sidste fra Bærum) eksaminerte av sognepresten i overvær av hr. Meldahl og stud. teol. Ellefsen. De fik karakterer for følgende fag: læsning, skrivning, regning, religion og methodologi.
Efter fuldendt eksamen blev til skoleholderne Jan Hansen og Ole Eliassen overleveret de omgangsskolene i Østre og Vestre Bærum aar 1803 av statsminister Anker skjænkede bøker, nemlig: til hver: en bibel, et eksemplar av Nøds- og Hjælpebog, et eksemplar av Justs Naturhistorie, et eksemplar av Verfels bibelske Historie samt et eksemplar av Justs Kart over Europa. Alle fik de et eksemplar av Luthers Katekismus og Cambord bibelske Historie.
Kandidatenes høitidelige indsættelse i deres embeder foregik i hovedkirken 3. søndag efter paaske.
I 5. distrikt ansattes Jan Hansen, i 6. distrikt ansattes Arne Eeg, i 7. distrikt ansattes Ole Eliassen, i 8. distrikt (Lommedalen) ansattes Knud Nielsen.
Melbye og Bjering ansattes i Asker — henholdsvis i 3. og 4. distrikt.
Ved skolekommissionsmøte paa Ravnsborg den 25. juli 1817 blev der, for at forebygge de hyppige mulkter for skoleforsømmeiser, bestemt at skoleholderen skulde straks melde forsømmelser til distriktets inspektør, og den skyldige av denne ufortøvet advares.
Den 15. december 1818 bestemte skolekommissionen at skoler fra nytaar av holdes saavidt mulig i 14 dage efter hinanden i hver rode.
Den 16. december 1819 holdtes særskilt skolekommissions-møte for Bærum (5.-8. distrikt). Men forhandlingsprotokollen var fremdeles fælles for hovedsognet og anneksene.
Den 14. juni 1820 faar læreren i 8. distrikt, Knud Nielsen, ros, fordi han «med særdeles Flid havde søgt at danne sin Haand til Veiledning for sine Elever i Skrivning». Det erfares at med skrivning og regning i skolene begynder det at skride fremad.
1820, den 14. september, skrev sognepresten dr. Neumann til statsraad (senere statholder) grev Wedel Jarlsberg følgende:
«I Anledning af Skoleholder i Asker Prestegjælds 7de Skoledistrikt, Ole Eliassen, den 7. Mai d. a. indsendte Andragende om Understøttelse til et Huus for sig og Familie, tilskrev jeg Stiftets Biskop under 15. s. m. følgende: «Det Distrikt i hvilket Ole Eliassen er Lærer, er netop det Strøg i Østre Bærum, i hvilket Hs. Excellence Statsminister Ankers fleste Gaarde og Brug er beliggende. Foruden Gaarden Fossum, hvor Stangjernshammeren ligger, eier Hs. Excellence her Gaardene Nordby, Dehli, Østern, Grini, Eeg, Aas og Jahr, og ved nogle af disse Gaarde som og ved Lysaker, flere Saugbrug. I det hele Distrikt findes omtrent 120 skoledygtige Børn. Af disse er der paa Fossum alene 37, og paa de øvrige af Statsministerens Gaarde tilsammentagne kan vel regnes et ligesaa stort Antal.
I Undervisningspenge tilfalder det Skolekassen for alle disse Børn neppe 14 spd. aarligen. — Synes dette paa den ene Side at være en ringe Erstatning for 70 Barns aarlige Undervisning, saa maa man paa den anden Side og tilstaa, at Fossums 37 skolepligtige Børn, der for Antallets Skyld maa udgjøre en egen Rode, nyde saare liden, ja utilstrækkelig Undervisning, fordi Skolen i sin Omgang kan ikke komme der oftere end 6 Gange om Aaret, hvilket utgjør 36 Dage. De Arbeidere der have og klaget derover.
Det er ikke D. H. ubekjendt, at jeg, nogen Tid efter at Skolen paa Bærums Verk i Aaret 1802 var nyorganiseret, fik oprettet en lignende Skole paa Fossum, hvor da et Antal af 60 til 70 Børn krævede en særskilt Lærer. — Denne Skole stod med denne Indretning indtil Aaret 1814, da Børnenes Antal, formedelst Marsovnens Nedlæggelse og Forældrenes Forflytning til Bærums Verk, blev saa forringet, at det syntes Hs. Excellence for bekosteligt at lønne for de Overblevne en egen Lærer. Skolen blev da nedlagt, og Børnene paa Fossum lagte under 7de Distrikts Omgangsskole. Et Skolehuus var imidlertid indrettet for benævnte faste Skole, og dette Skolehuus staar endnu, om beboet eller ikke ved jeg ei.
For nu paa engang at sikre 7de Distrikts Skolelærer med Familie i Fremtiden Bopæl, og at skaffe Fossums skolepligtige Børn en mere tilstrækkelig Undervisning om Aaret, tillader jeg mig at foreslaa Følgende:
1. Fossums Eier tilstaar 7de Distrikts Skolelærer, saa længe der paa Gaarden Fossum er nogen Stangjernshammer eller andet Brug, hvortil flere Arbeidere nødvendigen maa ansættes, fri Bopæl for sig og Familie, enten i det forhenværende Skolehuus, eller i noget andet af Verkets Huuse sammesteds.
2. Fossums Eier tilstaar end videre Udvisning til saa meget Brænde, som forhen var tillagt den faste Skole paa Fossum.
3. Skoleholderen i 7de Distrikt forpligtes derimod, til Gjengjæld for frit Husly og Brænde, at give Fossums Gaards skolepligtige Børn Undervisning, ikke alene paa de Tider, da Skolen efter den sædvanlige Omgang kan aarligen komme til Fossum, men ogsaa udelukkende i de 6 Uger om Sommeren, da der ellers efter Reglementet af 27. september 1813 § 20 gives Ferier i Omgangsskolerne.
4. Fossums Eier betaler i Øvrigt intet mere til Skolekassen, end den for enhver anden Gaard i Prestegjældet stipulerede Afgift.
Biskoppen anbefalede mig, til denne Plans Udførelse, at henvende mig til D. H., og gav mig Haab om, efter den Samtale, han desangaaende havde havt med Dem, at De vilde gunstigt tage Forslaget under Overveielse. Under denne Sommers Adspredelser har jeg ikke vovet at gjøre derom nogen Forestilling, men da nu Vinteren nærmer sig, og Skoleholderen er udsat for med sin Familie at blive husvild, saa maatte det ærbødigst tillades mig at henvende D. H. Opmerksomhed paa denne for Skoleholderen og for Fossums Verkets mange Børn lige vigtige Sag; hvorfor jeg ikke tviler paa, at D. H. vil med det Ædelsind, som vor Commune i flere Anliggender har havt Prøve paa hos Dem, gunstigst understøtte denne Plan.»
Fra Grev Wedel-Jarlsberg den 25. september 1820:
«Jeg er fuldkommen enig med D. V. i, at den Undervisning som Børnene under Fossum saavelsom de øvrige Børn i Distriktet kunne faa ved Omgangsskolen, er utilstrækkelig, og at de foreslaaede 6 Ugers Tillæg vilde for de Førstnævnte, noget formindske denne Utilstrækkelighed. Men i Henseende til det attraaede Huus til Skoleholderen møder den væsentlige Hindring, at samme, tilligemed et Stykke Jord, i flere Aar har været overdraget Skrædder Larsen for hvem, med Kone og mange Børn, man ingen anden Huusleilighed nu kan anvise. For denne Vinter er det mig saaledes umuligt at opfylde D. V Forlangende.
Da jeg seer at de fleste af 120 skoledygtige Børn i Distriktet henhører under Fossum og de øvrige min Svigerfaders Eiendomme i Øster-Bærum, saa antager jeg at det vilde være bedst, nåar Midlerne dertil kunde tilveiebringes, at en særskilt Skolelærer og fast Skole haves paa Fossum. Men det vilde ankomme paa hvorvidt Gaardsopsidderne fandtes villige til at bidrage til denne nyttige Indretning; thi for et Hammerbrug alene, vilde Udgiften falde for svær; og dernæst paa hvordan Anstalt da kunde træffes for Distriktets øvrige Børn, som formedelst lang Vei, vel neppe kunde deltage i den faste Skole.
Jeg vil give mig den Ære nærmere at udbede mig Deres Mening om denne Sag».
Paa sogneprestens henvendelse den 12. oktober s. a. svarer administrator Lassen, «at det kan lade sig gjøre, at Læreren faar et lidet Huus paa Fossum for denne Vinter. Men at hans Kone, der skal være meget slem, maa alvorlig advares til Fredelighed indbyrdes, saa hun ikke blir til Besvær for Naboerne, som er skilt kun ved en Vægg».
Kommissionen var aldeles enig med grev WedeLJarlsberg angaaende en fast skole paa Fossum, og at de gaarde som lagdes til Fossum skole, skulde paa samme tid være fri for avgift til skolekassen, for at de kunde bidrage noget til den faste skolelærers lønning. — Men av forskjellige grunde blev skolen ikke oprettet igjen før 1837.
Som eksempler paa mulkter for forsømmelser kan nævnes at i 1. halvaar 1822 blev i 5. distrikt 10 mulkteret — 2 skilling for hver forsømt dag uten gyldig grund (= 24 sk., 48, 42 etc).
I 6. distrikt ingen, i 7. distrikt 16, i 8. distrikt ingen.
En gut fra Nadderud-eie blev betydet, at hvis han fremdeles forsømmer skolen, da blir han anmeldt for stiftsdirektionen for efter loven at motta undervisning paa tugthuset og der imidlertid at arbeide.
Paa sædvanlig tilspørsel hadde ikke medhjælperne noget at klage over lærerne, og lærerne ikke over den behandling de nyder under deres skolehold hos bønderne. — Lærerne har fremdeles 40 spd. i aarlig løn foruten kost og logi paa skolestedene.
I 1824 og utover en tid ses at lærerne medbragte til skolekommissionsmøter barnas skrivebøker. Det var jo ikke paa langt nær alle som lærte at skrive og regne.
Oversigt for Bærum dette aar:
| Skoledistrikt | Antal skolepligtige | Antal lærte at skrive | Antall lærte at regne |
| 5. distrikt | 120 | 20 | 0 |
| 6. distrikt | 100 | 20 | 6 |
| 7. distrikt | 170 | 40 | 4 |
| 8. distrikt | 66 | 26 | 1 |
| Bærums verk | 98 | 48 | 48 |
I skolekommissionsmøte for Østre og Vestre Bærum paa gjestgiverstedet i Sandviken den 18. juni samme aar (1824) oplyste sognepresten (N. Normann) at flere barn som tegner sig til konfirmation litet eller intet kunde læse i boken. For at raade bot derpaa bestemtes at utsætte til samtlige skoleholdere en præmie av 2 spd. for hvert saadant barn, som inden førstkommende St. Mikkelsdag lærer, foruten i den befalte skolegang,- ogsaa i
fritimene og feriene upaaklageligen at læse i bok.
I henseende til Fossum tok kommissionen i 1825 den bestemmelse at henvende sig til grev Wedel om, at Fossum maa for eftertiden, som forhen, ha en egen fast skole, da undervisningen ellers vil lide for meget saavel for Fossum som for det distrikt, som nyder skoleundervisning i forening med samme.
I høstmøtet paa Ravnsborg samme aar oplystes, at omgangsskoleholderne fremdeles hadde 40 spd. i aarlig løn, og at Davidsen i den faste skole paa Bærums verk og Olsen i omgangsskolen i Askers hovedsogn i denne sommer var holdt i Kristiania, den første for grevens og den anden for grosserer Pløens regning, for i Garnisons skole at gjøre sig bekjendt med den der indførte vekselundervisning.
Fra 1. juli 1826 blev en fast skole, hvor der skulde undervises efter vekselmaaten, oprettet paa prøve i Sandviken. Grosserer Pløen bestred alle utgifter, undtagen 40 spd. som bidrag til lærerens løn. Læreren i 6. distrikt, Hans Jacob Olsen, er tillike lærer ved denne skole. Distriktets roder blev lagt til vekselskolen undtagen en rode, hvor han holdt omgangsskole. Fra høsten 1827 var der ikke lokale at faa længere i Sandviken. Skolen blev da
flyttet til Store Stabæk, hvor eieren, baron Wedel, lovet et passende værelse — uten at fordre nogen husleie eller godtgjørelse.
6. distrikt (paa et par roder nær) og nogen bosted av 7. distrikt blev lagt til denne skole. Grosserer Pløen paatok sig at lønne læreren ogsaa næste aar (med 80 spd.) imot at distriktet forsyner skolen med lys og brænde. — Der blev tegnet 1 favn ved for fuld gaard og forholdsmæssig for mindre (11 fulde
gaarde).
Undervisningen i skrivning og regning var øket betydelig siden 1824, som følgende oversigt ved aprils utgang 1827 viser.
| Skoledistrikt | Antal skolepligtige | Antal undervistes i skrivning | Antall undervistes i regning |
| 5. distrikt, 4 roder | 129 | 43 | 11 |
| 6. distrikt, vekselskolen, 3 klasser | 95 | alle | alle |
| 7. distrikt, 4 roder | 170 | 67 | 86 |
| 8. distrikt, 4 roder | 80 | 22 | 31 |
| Bærums verk, 4 klasser | 83 | alle | alle |
Da skoleloven av 1827 utkom, var skolevæsenet forholdsvis bra ordnet her i Bærum, saa loven ikke fik nogen direkte indflydelse paa skolens ordning, men derimot indirekte ved krav paa større lærerutdannelse. Seminarister blev litt efter litt ansatte i lærerpostene. — Rodene blev i nogen av distriktene inskrænket fra 4 til 3. Barna fik derved flere skoleuker i aaret.
Ved skolekommissionens møte i Sandviken den 19. oktober 1827 oplystes at 7. distrikt hadde 170 skolepligtige barn, hvorav 49 fra selve Fossum.
Eieren av Fossum kan ikke tvinges til at holde fast skole efter den nye lov, da der ikke er flere end 20 faste arbeidere paa stedet.
Man besluttet at gjøre Greven følgende forslag:
a. Enten at oprette en fast skole paa Fossum alene, hvorved det kunde bli hans fordel at forene Bogstad skolevæsen med Fossum.
b. Eller, at hele Nordbygden, der bestaar av Nordbye, Dehli, Østern, Eeg, Grini og Aas, forenes med en fast skole paa Fossum. Avgiftene til skolevæsenet av disse gaarde blir da at yde til den faste skole paa Fossum.
c. Eller endelig, at det 7. distrikt deles i 2 skoledistrikter, og at Fossums eier lønner den ene med 40 spd., som er den reglementerte aarlige løn for enhver av de andre i prestegjældet omgaaende skolelærere, foruten forholdsmæssig andel i kosthold som de andre gaarde, der maatte lægges til det nye skoledistrikt.
I 1828 og omkring den tid hadde hvert barn i omgangsskolen ca. 63 dages undervisning, fordelt paa aarets skoleuker i roden. — Barnetallet var da:
5. distrikt 167 (84 gutter, 83 jenter)
6. distrikt 144 (88 gutter 56 jenter )
7. distrikt 132 (76 gutter 56 jenter )
8. distrikt 85 (50 gutter 35 jenter)
Bærums verk 94 (38 gutter 56 jenter)
1829, 17. december. Nu ses ikke 2 skilling dagen som mulkt for forsømmelser, men mulkten sættes fra 60 skilling til 1 spd. I Bærum blev 9 mulkteret sidste halvaar. De to 1 spd. hver, de øvrige 60 skilling.
Tillike blev tat under overveielse at skaffe barna paa Bjørumskogen mere skole. Efter den nuværende ordning hadde de bare 1 maaneds skole om aaret. Man fandt at gjøre disse til en særskilt rode under 8. distrikt, hvis 4 roder nylig var blit indskrænket til 3.
1830, den 21. juni, meddelte forvalter Embretsen, at grev Wedel var villig til at bidra det halve til skolelærerens ophold, mens han holdt skole paa Bjørumskogen, og tillike være skolekassen ansvarlig for det øvrige, men som dog blir at utrede av vedkommende beboere paa hans eiendom der.
Sidst i aaret blev, ved rodeforandring i et par distrikter, Bjørumskogen med et par andre bosted som særskilt rode lagt til 5. distrikt igjen.
1832, den 22. juni, hadde en av lærerne med sig i skolekommissionens møte 55, en anden 18, en tredje 26 o. s. v. prøveskrifter fra skolebarna. (Mange skrev endda bare paa tavle.) — 12 blev mulkteret for uteblivelse fra kirkekatekisationene, — nogen 12, andre 24 skilling.
Lidt forandring i Planen av 1813 blev efter sognepresten provst Normanns forslag vedtat den 3. mai 1830:
1. Ved Børnenes Klasse ser man mere paa deres større og mindre Fremgang end deres Alder. Saa at til 1. Klasse hører de Børn som lærer at kjende Bogstaver (saavel skrevne som trykte), Tal og at tælle, stave, sammenlægge, renlæse saa at de nogenlunde kunne læse Tabellerne, som bruges ved Vekselundervisningen. Til 2. Klasse overføres Børnene til større Øvelser i Renlæsning og Retlæsning i Grøgaards Læsebog, til at skrive Bogstaver og Tal, Sammenskrift og hele Ord, regne de saakaldte 4 Species, lære de 5 Parter i Katekismen med Luthers Forklaring udenad og til at synge Salmemelodier.
Til 3. Klasse opflyttes Børnene for at faa Færdighed i Læsning efter Mening og Indhold, i Skrivning efter Forskrift, Bog og Diktat, i Regning at lære de 4 Species i benævnte Tal med Brøk, i Katekismus Hustavlen og Sentenserne i Forening med Lærebogen, som er Pontoppidans Forklaring, og Bibelhistorie, i Sang Øvelser af Salmer efter den anførte Salmebog.
2. Alle Børnene søger, efterat Vekselundervisningen er indført, den hele Dag Skolen.
3.-4. De nævnte Almuebøger anskaffes ikke, da der om kort Tid vil komme en Almuebogsamling for hvert Sogn istand.
5. Istedenfor Eksamen i Kirken, holdes Eksamen i Skolerne overensstemmende med Loven af 14. juli 1827.
6. I Henseende til Skolens Tilsyn (§ 23) kommer Medhjælperne nu og da i Skolen og er, om man saa vil kalde dem, Inspektører, og ellers paatager Presterne sig dette Tilsyn ved saa ofte som mulig at besøge Skolerne, Sognepresten i Hovedsognet og Kapellanen i Annekserne.
7. Skolekommission holdes ved St. Hansdag og i Midten av December, til hvilke Tider Skoleholderne møder med sine Journaler, hvoraf de medbringer en efter Schema indrettet Ekstrakt af de i Halvaaret stedfundne Skoleforsømmelser, som af Skolekommissionen undersøges og med Mulkt belægges, hvis de dertil kvalificerer sig, ligesom de forelægger en Fortegneise over de Børn som ere saa fattige, at de til deres Skolegang og Prøver tiltrænger Hjælp af Fattigkassen.
1834, den 12. juni, blev i skolekommissionens møte en gut som hadde forsømt 42 dage ilagt 1 spd. i mulkt. Faren til en anden, som hadde forsømt 30 dage, skulde møte hos provsten Normann i Tanum kirke for efter gudstjenesten at bli advaret. Enkelte forsørgere av forsømte barn blev indkaldt til at møte i skolekommissionen for at irettesættes.
Ved høieste resolution av 22. juni 1834 blev approbert «Plan hvorefter Undervisningen og Disciplinen i Almueskolerne paa Landet i Agershuus Stift skal indrettes».
Men her i Bærum var omtrent alt som denne plan fordret, allerede ved planen av 1813 og ved forandringen av 1830 gjennemført.
Efter forslag av prestene, tillikemed lensmand Ørum, Peter Øverland og Hans Ramstad blev der i 1834 bevilget Arne Christensen (Bærums verk) og Hans Christophersen Horsleie hver et laan av 5 spd. kvartaliter «til at bestride deres Ophold ved Skolelærerseminariet imod, at flette Laan tilbagebetales Kassen saasnart de i Tiden sættes istand dertil». Saaledes var der flere ganger av skolekommissionen bevilget laan til begavede konfirmerte gutter i bygden for at «komme paa Seminariet». Det var selvfølgelig meningen at de skulde tjene i bygden, nåar de blev færdige ved Seminariet, men dette traf ikke bestandig.
1836, den 27. juni, blev der besluttet at oprette et 9. skoledistrikt i prestegjældet. Men da statholder grev Wedel Jarlsberg 1837 oprettet igjen en fast skole paa Fossum og Nordbygden, blev det som før bare 8 omgangsskoledistrikter, — 4 i Asker og 4 i Bærums tinglaug.
Den 8. juni 1837 blev der ny omregulering av skoledistriktene i Østre og Vestre Bærum.
Følgende gaarde blev henlagt til Seminariets Øvelsesskole : Butterud, Tanum, Ringi, Bjerke, Holo, Staver, Furuseth, Hilton, Stokker og Groseth. Tilsammen 4 3/4 gaard.
Den av hs. excellence grev Wedel Jarlsberg paa Fossum oprettede skole: Fossum med Østj ordet, Grini, Østern, Eeg, Aas, Dæhli og Nordbye. Tilsammen 5 1/2 gaard.
1. distrikt (som før hadde været 8.) i Bærum tinglaug:
1. rode: Ende, Haug nedre, Haug øvre, Krakkelsbye (Krysby), Bjerke, Trugelsrud (Trulsrud), Johnsrud nedre og Rognlien. (Rognlien holder ikke
skole, men børnene derfra søker skolegang paa de nærmeste gaarde.) Tilsammen 2 7/8 gaard.
2. rode: Johnsrud øvre, Guribye, Aamodt, Bye, Wensaas øvre, Wensaas nedre og Danielsbraaten (Danielsbraaten som Rognlien). Tilsammen 2 7/8 gaard.
3. rode: Kirkebye, Hellerud, Burud, Muserud, Skollerud, Grorud og Helsæth. Tilsammen 2 gaarde.
4. rode: Kulsberg, Ruud, Hauger, Dønski, Langelaar, Helgerud, Levre, Gjettum, Dæhli og Flæskum. Tilsammen 5 3/4 gaard. — Det hele første distrikt = 13 1/2 gaard. Skolehold i hver omgang blir 14 dage i hver rode.
2. distrikt i Bærums tinglaug:
1. rode: Løken med Lille Løken, Brynd, Belsæth, Gommerud, Økri og Berger. Tilsammen 5 1/2 gaard.
2. rode : Frogner østre, Frogner vestre, Brække, Tandberg, Isi og Bjørum. Tilsammen 4 1/2 gaard.
3. rode : Bjørumskogen med Jammerdal og Holmevandsskogens pladser, Kjaglien og Brænde. Tilsammen 3 3/4 gaard.
4. rode: Skui, Qyæse, Horni, Staavi nordre, Staavi søndre og Wøyen. Tilsammen 5 1/4 gaard. Hele 2. distrikt = 18 5/8 gaard.
3. distrikt i Bærums tinglaug:
1. rode: Kirkerud, Haug, Grini, Jong vestre, Aas, Jong østre og Bjørnegaard. Tilsammen 6 gaarde.
2. rode: Gyssestad, Kjørboe, Løkke, Sandviken, Ødehamang, Hamang, Evju, Solberg og Waller. Tilsammen 5 1/2 gaard.
3. rode: Blommenholm, Løgeberg med Egeberg, Ramstad, Hevig (Høvik), Ballerud, Stabæk store, Stabæk Skallum og Stabæk nordre. Tilsammen 6 1/4 gaard. Det hele distrikt = 17 3/4 gaard.
4. distrikt i Bærums tinglaug:
1. rode: Skotta, Steen, Garløs, Øverland, Hage og Haug. Tilsammen 4 1/4 gaard.
2. rode: Horsle, Haslum, Næs, Avløs, Gjønnes og Naderud. Tilsammen 4 3/4 gaard.
3. rode; Stabæk øvre, Grav, Woll, Jahr, Malurtaasen og Lysager. Tilsammen 3 7/8 gaard.
4. rode: Forneboe, Oxenøen lille, Oxenøen store, Snarøen, Oustøen med Halden. Tilsammen 2 3/4 gaard. Hele 4. distrikt = 15 5/8 gaard.
Den 5. december 1837 var Asker prestegjælds fattig- og skolekommissions medlemmer samt formandskapets personale samlet paa Ravnsborg for, efter skrivelse fra begge tinglaugs ordførere, at behandle deling av prestegjældets skole- og fattigkasser mellem begge tinglaugene, Asker og Bærum.
Enstemmig besluttedes: At prestegjældets skole- og fattigkasser skal deles mellem dets tvende tinglaug av en dertil utvalgt komite, dog saaledes at ethvert tinglaug beholder de samme ifølge dokumenter og bevisligheder særskilt tilkommende fonds.
Komiteen skulde beståa av 6 medlemmer, — 3 fra hvert tinglaug.
For Asker valgtes kaptein Gløersen, Jørgen Blakkestad og lensmand Ørum.
For Bærum valgtes proprietair Hanson paa Wøyen, proprietair Smith paa Stabæk og pastor Gislesen.
Komiteen skulde være færdig med delingen til anstundende januar maaneds utgang. — Delingen, bifaldt av repræsentantené, blev approbert av stiftsdirektionen i mai eller juni 1838.
Proprietær Ring paa Øvre Stabæk blev under visse betingelser antat som kasserer for Bærums tinglaug.
Av skolekommissionens svar paa nogen spørsmaal fra kirke- og undervisningsdepartementet, gjældende utgangen av 1837, hitsættes :
Tvende faste Skoler gives, begge i Bærum, den ene i Tanums Sogn paa Bærums Jernverk, den anden i Haslum Sogn paa Fossum Jernverk. I Asker Sogn endnu ingen.
Antallet af Barn som for nærværende søger Skolen:
Bærums Verk 77, men har forhen steget til 101. Utsigter til at bli større end det nu er.
Fossum Verk 59, utsigter til at økes.
I hele Prestegjældet er der 8 Omgangsskoleholdere, nemlig 4 i Asker Sogn, 2 i Vesterbærum og 2 i Østerbærum.
368 Barn søger Omgangsskolen i Asker,
292 i Vesterbærum og
176 i Østerbærum.
Hertil kommer 36 som undervises i Seminariets Øvelsesskole, som ikke kan henregnes til Omgangsskolene. (Var endda bare en rode av nærmeste omgangsskole.)
Alle skolepligtige søger Skolen. Opsidderen paa Kjørboe lader sine Børn om Sommeren undervise i Kristiania, men om Vinteren i Distriktets Omgangsskole.
Lærerløn :
Læreren ved Bærums Jernverks faste Skole, Davidsen, har i aarlig Løn 120 Spd., frit Huus og frit Brænde samt en Jorddel, som nærer tvende Kuer.
Læreren ved Fossum faste skole, Christensen, har i aarlig Løn 96 Spd. samt frit Huus og Brænde, og er av Verkets Eier lovet med det første at faa en liten Jordvei.
Davidsen har tjent i 18 1/2 Aar og Christensen i 1/2 Aar; begge faar deres Løn udbetalt af Verkernes Eiers Kasserer maanedlig.
Læreren i 1. Distrikt i Bærum, Ole Olsen, har tjent i 33 Aar; i 2. Distrikt, J. Hansen, 21 Aar; i 3. Distrikt, H. Christophersen, i 1/2 Aar, og i 4. Distrikt, Gabriel Ludvigsen, 1/2 Aar.
Samtlige Omgangsskoleholdere har i aarlig Løn, hver for sig, 40 Spd. foruten fri Underholdning og frit Opholdssted i den Tid de holder Skole. Læreren ved Seminariets Øvelsesskole faar sin Løn af Oplysningsvæsenets Fond. Men noget til Kost af Kredsen.
«Flere af omhandlede Skoleholdere er særdeles vel skikkede til de dem betroede Forretninger, andre velskikkede, og ingen uskikkede til samme», skriver sognepresten.
«Der gives tvende Almueboksamlinger eller Læseselskaber. I Vestre Bærum 85 og i Østre Bærum 70 Bind. Disse Bøger er valgte med Kjendskab til Almuens Tarv og med Overlæg, benyttes flittigen og bidrager saaledes ikke lidet til Almudannelsens Fremme».
«Nogen faar 6 Skilling daglig til Hjælp af Skolekassen for hver Dags Skolesøgning. I nogen af Distriktene er ingen Forsømmelser som kvalificerer til Mulkt.
Skolekassen anskaffer de fornødne Salmeboger, Musikapparater, Trætavler samt nye Skolekasser, hvis fornødent».
Skolekommissionens formand var da sogneprest Jørgen Meldahl.
1838, den 24. oktober, blev av skolekommissionen nedsat en komite, bestaaende av Paul Staavi og Søren Guriby for Vestre, Christoffer Øverland og Mads Haslum for Østre Bærum for at undersøke om distriktene kunde inddeles i mindre antal roder samt om hvor hensigtsmæssig tomt til fremtidige skolebygninger kunde bli at faa kjøpt.
Den 19. november samme aar var skolekommissionen samlet i Sandviken for at overveie et forslag fra den forrettende sogneprest Biørn om at omgangsskolene skulde utgaa og i deres sted indrettes 2 faste skoler i hvert distrikt med en lærer. Denne skulde holde skole vekselvis i et like tidsrum paa hvert sted og faa passende kostpenger istedenfor kost in natura.
Komiteen av 24. oktober oplyste at der i 1. og 2. distrikt var lokaler at faa tilleie. Bønderne i disse distrikter blev sammenkaldt til møte for at erfare deres mening. Resultatet blev at saken blev utsat.
Et par dager senere var gaardbrukerne i 3. distrikt sammenkaldt for at høre deres mening om tyende faste skolers oprettelse i distriktet, nemlig 1 skole i Sandviken og 1 paa Ramstad med som før nævnt en fælles lærer. Istedenfor kost og herberge skulde betales noget efter ligning. Av de 18 gaardbrukere, som var tilstede, var 15 enige i forslaget. De 3 motsatte sig, især for veien syntes dem for lang.
I 4. distrikt var for tiden ikke lokale et faa leiet. Der maatte i tilfælde bygges.
Ved nyt møte av distriktenes gaardbrukere den 16. november stemte de fleste for utsættelse, for at man kunde gjøre sig nærmere bekjendt med de byrder, som vilde følge av den under arbeide værende plan til en omordning av skolebyrderne in natura.
1839, den 14. januar, blev behandlet forslag fra pastor Gislesen om at flere gaarde end før lægges til Seminariets øvelsesskole, og at skolen og læreren faar frit lokale i Seminariets bygninger. Utgiftene til lys og brænde, vedlikehold av inventar, bøker, karter og andre læreapparater for bemeldte skole, og endvidere til understøttelse av fattige elever i distriktet og hvad der ellers utfordres til skolens tarv, bestrides ved de skolepenger og betaling for skolehold in natura som distriktet har at yde til skolevæsenet. Det blev bestemt at gaardene skulde yde 16 skilling for hver dags skolehold samt litt av husmænd og tjenere. Av overskuddet i nogen aar fik læreren et gratiale fra 10 til 20 spd.
Den fornødne løn til læreren utredes av Oplysningsvæsenets fond. Læreren skal uten særskilt betaling være forpligtet til at gi undervisning i en høiere klasse som sættes i forbindelse med skolen, og hvori prestegjældet forbeholdes ret til uten nogen yderligere godtgjørelse at indsætte saadanne elever som med nytte kan delta i undervisningen.
Skolen sættes under en særskilt bestyrelse, bestaaende av prestene og 2 av distriktets beboere, hvilke for denne skole overtar skoleformandskapets forretninger samt indkasserer distriktets bidrag. Regnskapene revideres av formandskapet i Bærum.
Den komite som var nedsat for omreguleringen av skolebyrderne in natura i Bærum (formand C. F. Wedel Jarlsberg, sekretær Smith) avgav sin indstilling den 18. mars 1839. Istedenfor skylden skulde proportionstallet benyttes til maalestok. Ferierne skulde lægges til de roder som hadde færrest barn. De bruk hvis proportionstal var saa lave at ikke en halv uke kunde paalægges dem, har man ansat i penger efter 24 skilling for dagen til skolekassen. For de gaarde som hører til Seminariets kreds 16 skilling for døgnet.
1. skoledistrikt (Lommedalen)
4. rode som efter distrikt-deling av 1837 blev lagt til dette distrikt, fraskiltes igjen.
1. rode: Tilsammen 15 uker, 25 skolepligtige barn.
2. rode: Tilsammen 18 uker, 27 skolepligtige barn.
3. rode: Tilsammen 19 uker, 24 skolepligtige barn.
Anm. Fra de 52 uker gik de forskjellige ferier, tils. ca. 10 uker.
2. skoledistrikt.
1. rode: Belseth (Halvor T.), do. Halvor C, do. Christen, Bryn (Ole), do. Haagen, Wøyen, Økri (Søren), do. John, do. Lars, do. Andrias, Berger (Anders), do. Christen, do. Børre. 18 1/2 uke, 52 barn.
2. rode : Brække, Tandberg (Lars), do. Helle, Frogner vestre (Anders), do. John, Frogner østre (Ole), do. Elling, do. Even, Skui (Jens C), do. Jens Nilsen, do. Lars, do. Arne, Qyæse, Horni (enken), do. Jahn, do. Gunder, Bjørum (Haagen), do. Anders, Isi (Thorer), do. Knud, do. Christen. 21 1/2 uke, 60 barn.
3. rode: Bjørumskogen, Brænna, Kjaglia, Bjørum (Lars). 12 uker, 30 skolepligtige barn.
3. skoledistrikt.
1. rode: Løken med Lille Løken (Guttorm), Løken (Thorer), do. Hans, Hauger (Poul), do. Nils, do. Henrich, Dønski med Langelaar, Levre (Guttorm), do. Christofer, do. Nils, do. Ole, Gjettum, Dehli (Erik), do. grev Wedel, do. Jens, do. Siri, Fleskum, Rud, Kulsberg, Helgerud. 18 uker, 35 barn.
2. rode: Jong østre, do. vestre, Bjørnegaard (Vilh.), do. Ole, Gyssestad, Kjørboe, Løkke (Gunder), do. Augensen, do. Christian, Sandviken (Peter Westbye), Ødehamang, Hamang, Evje, Solberg, Waller (Peder), do. Halvor, do. Andrias. 14 uker, 52 skolebarn.
3. rode: Blommenholm, Løgeberg med Egeberg, Ramstad (Hans), do. Christofer, Høvig (Ingstad), do. Peter, Ballerud, Stabæk store, Stabæk norde, Skallum Stabæk. 20 uker, 42 skolebarn.
4. skoledistrikt.
1. rode: Skotta (Ole og Helge), do. Nils, Steen, Garløs, Øverland (Peter og Christopher), Haga (Christen), do. Thorer, Haug. 13 uker, 18 skolebarn.
2. rode: Horsle (Hans), do. Christopher, Haslum, Næs, Gjønnæs, Nadderud (Ole), do. Haagen, Præsterud, Avløs. 14 uker, 27 skolebarn.
3. rode: Øvre Stabæk, Grav, Wold øvre, do. nedre, Jahr, Lysager, Malurtaasen (ingen skole, men penger). 12 uker, 52 skolebarn.
4. rode: Forneboe, Oxenøen lille, do. store, Snarøen, Oustøen med Halden. 13 uker, 18 skolebarn.
Seminariets faste skoledistrikt.
Tanum (Arne), do. Torer, do. Hans, Staver, do. Peder Andersen, Haug, Grini (John), do. Svend, do. Haagen, do. Ole, Tokerud (Christofer) do , Peder, Yong vestre, Hilton, Aas, Staver, Furuseth, Hoion (Lars), do Hans, Bjerke, Ringi (Østen), do. Lars, Butrud, Staavi søndre, do. nordre (Jahn),
do. Gunder, Groseth (Erik), do. Jon, Stokker. 157 1/3 dag. 16 skilling for hver dag, =21 Spd. 5/9 sk. (Barnetallet er ikke opgit.)
Forslaget blev enstemmig vedtat av «skoleformandskapet», dog med følgende bemerkninger: «Naar 2 Aar er gaat forbeholdes at jævne Skoleholdet samt ordne saa, at de Gaarder, som har havt Skole om Vinteren i disse 2 Aar, skal faa om Sommeren, og omvendt. De smaa Bruk, paa hvilke nu ikke har kunnet lægges Skolehold, skal svare 24 sk. for hvert Døgn. Skolens Flytning skal foregaa Lørdags Eftm.».
Underskrifter: Gislesen. Smith. Chr. Øverland. Petter Øverland. Thore Kirkerud. Halvor Belseth. Søren Guriby. Andreas Økern. Peder Waller.
Samme aar blev av Bygdemagazinfondet bevilget 100 spd. til boksamlingen ved Haslum kirke og 100 spd. til samme ved Tanum kirke.
Samme aar (1839), den 26. september, meddelte ordføreren, sogneprest A. Lange, Hs. Majestæt Kongens resolution av 5. august, saalydende:
1. At det under 14. januar 1837 approberte reglement for Asker skolelærerseminarium naadigst forandres derhen, at det 3.-læreren tillagte at tillike være lærer ved Øvelsesskolen bortfalder.
2. At der for Øvelsesskolen maa ansættes en særskilt lærer med løn 120 spd. og bolig i en av Seminariets bygninger, naar dette blir færdigt, samt med forpligtelse til at veilede Seminariets elever ved deres gymnastiske øvelser, og forøvrigt i enhver henseende at rette sig efter bestemmelser, som efter Seminariets foresatte blir givet for hans virksomhet som lærer.
3. At det naadigst overlades til Akershus stiftsdirektion efter omstændigheterne at approbere vedkommendes overenskomst om delagtighet i distriktets skolevæsen, om utgifterne ved Øvelsesskolens vedligeholdelse samt i det hele at anordne det fornødne med hensyn til denne skoles fuldkomne organisation og virksomhet.
