Av Nils Baardseth. Fra Bærum : en bygds historie. Bind 2. 1924.
I lange tider sørget forældrene for al den undervisning barnene fik. Skoler for folket hører den nyere tid til. De første skoler var presteskoler, og senere kom andre «lærde skoler». Almuen maatte nøies med at den i kirken, av prester og degner, fik den nødtørftigste undervisning i kristendomskundskap.
Nils Glostrup som var bisp over Oslo og Hamar stift fra 1617 til 1639 paala prestene (1623) en gang hver maaned i kirken — efter prækenen — at eksaminere og øve ungdommen i barnelærdommen. Han er i dette stykke en foregangsmand. Regelmæssige kirkekatekisationer blev først 100 aar længere frem i tiden almindelig kirkelov.
Tillike forordnet han at de barn «som kunde læse i Bøger eller ogsaa sig i Forklaringen havde forfremmet, hver Lørdag Ettermiddag skulde undervise deres Naboers Børn». Interessen for læsning blev paa den maate betydelig øket.
Ved sin visitats i Asker 24. februar 1633 skrev han i sine optegnelser om den fremstilte ungdom følgende paa latin, som oversat lyder: «Av dette steds ungdom var enkelte udannede (uoplyste), andre avla forklaring til to parter, andre til tre og atter andre til den hele katechisme; stedets prest, paamindet om sin embedspligt, lovet at gjøre sin flid».
Peder Hersleb som var bisp over Akershus stift 1730 til 1737 (senere over Sjælland) tok sig særdeles meget av almuens oplysning i sit stift. Ved sin dygtighet, arbeidsomhet og henrivende veltalenhet fik han mange forbedringer indført.
I Asker gav han den 31. december 1731 følgende «anmodning og befaling»:
«Catechisation. Fra Paaske til Micaelis — Ungdommen møder paa Kirkegulvet efter Kirkegudstjenestens Forretning, dog førendder læses i Chors Døren, — Da et Stykke af Catechismo bliver ved Spørgsmaal examineret og forklaret, tillige bliver og Dagens Evangelium spørgsmaalsvis, og det i Almuens Overværelse. I Asker hver Prædikendag, men i Annekserne hvor der holdes 2 Prædikener — 1 Formiddag og 1 Ettermiddag — Skiftevis mellem de 2 Kirker efter sidste Prædiken.
Møder i Fierdingerne. Der sker Ungdomsmøde i Sognenes afdelte Fierdinger, efter Omgang een Gang om Ugen ald Vinteren igjennem og undertiden om Sommeren, undtagen i Aanne-Tider. Ved disse Fierdings Møder bliver Ungdommens Navn, Alder, Lærdom og Forholds Tilstand opteignet, deres Fremganng examineret, Forbedringer efterset og videre foresat, siden catechiseres, hvilket altsammen omstændigen bliver ved Dag og Datom indført i Ungdoms Bogen».
Ved disse overhøringsmøter som i almindelighet holdtes av klokkeren eller underklokkeren, var presten ofte tilstede.
For at bøte litt paa den mangelfulde undervisning i sin hjembygd, Østre Bærum, testamenterte ingeniør Nils Svendsen Wold den 7. august 1732 paa sin avdøde mor Karen Wolds vegne 500 rd. og for sig selv 200 rd., tilsammen 700 rd., hvorav «Halvdelen av Renterne skulde gaa til en Fattigskoles Tillæg og den anden Halvdelen til fattige nødlidende Lemmer fra Østre Bærum». Den 16. februar 1743 blev av stiftsdirektionen i forening med sognepresten bestemt at nævnte renter skulde gaa til fattigkassen.
Ved sin visitats i Asker kirke den 2. februar 1734 skrev provsten Niels Barfoed, at han fandt «den største del av Ungdommen vel oplyst og ellers alleting meget smukt og i en ønskelig Tilstand».
