Innhold
1. KAPITEL. Skoledistriktenes inddeling.
§ 1.
Til undervisningens fremme i Asker prestegjæld bør, foruten de 2 paa Bærums verk og paa Fossum allerede indrettede faste skoler, som underholdes av hr. kammerherre Anker, indrettes 3 omgangsskoler, til hvis bestyrelse prestene bør sørge for at udfinde og danne saa mange duelige lærere, som foruden de allerede værende maatte behøves.
§2.
Prestegjældet inddeles til den ende i 8 skoledistrikter, hver bestaaende av flere eller færre roder. 1. til 4. distrikt er i Asker. Dog er til 4. distrikt lagt følgende gaarde av Bærum (— en rode): Kjørboe, Bjørnegaard, Jong vestre, Jong østre, Aas, Hilton og Gyssestad (som da hørte til Bærum).
Asker:
1. distrikt — 3 roder — 67 skoledygtige barn
2. distrikt — 5 roder — 78 skoledygtige barn
3. distrikt — 4 roder — 64 skoledygtige barn
4. distrikt — 4 roder — 63 skoledygtige barn
Bærum:
5. distrikt – 5 roder – 100 skoledygtige barn
1. rode: Wøyen, Økri, Berger, Brække, Tandberg, Frogner østre, Frogner vestre.
2. rode: Bjørum, Isi, Skui, Kvæse, Horni, Stavi søndre, Stavi nordre.
3. rode: Butterud, Tanum, Grini, Kirkerud, Haug, Tokerud.
4. rode: Holo, Ringi, Stokker, Groset, Staver, Furuset.
5. rode: Rødningspladsene Brænna, Uldbraaten, Jammerdal, Rustan, Kjaglien, Brynsbakken.
6. distrikt — 6 roder — 83 skoledygtige barn.
1. rode: Ostøen, Snarøen, Fornebo, Lille Oxenøen.
2. rode: Øvre Stabæk, Store Stabæk, Skolme Stabæk, Ballerud, Høvik, Ramstad.
3. rode : Oxud (Blommenholm), Ladestedet Sandviken, Egeberg, Løkke.
4. rode: Waller, Solberg, Evje, Hamang, Dønski, Langelaar, Helgerud.
5. rode: Levre, Hauer, Rud, Gjettum.
6. rode: Korseberg, Kulsberg, Løken, Bryn, Beiset, Gommerud.
7. distrikt — 5 roder — 109 skoledygtige barn.
1. rode: Skotta, Steen, Øverland, Haga, Garløs.
2. rode: Nordby, Dæli, Østern, Grini, Eng, Aas, Fossum.
3. rode: Wold, Jahr, Lysaker, Grav.
4. rode: Skriver Stabæk, Nadderud, Haug, Gjønnæs.
5. rode: Haslum, Avløs, Næs, Fleskum, Dalli (Dæli).
8. distrikt – 4 roder – 62 skoledygtige barn
1. rode: Hellerud, Burud, Muserud, Skollerud, Grorud, Helset.
2. rode : Øvre Wensaas, Nedre Wensaas, Aamodt, Bye, Rønningspladsen Kampen.
3. rode: Øvre Johnsrud, Nedre Johnsrud, Guriby, Kirkeby, Bjerke, Rødningspladsen Rognlien.
4. rode: Ende, Øvre Haug, Nedre Haug, Krysby, Trulserud.
Ethvert av disse skoledistrikter bør saasnart ske kan forsørges med sin særskilte lærer, som lønnes av skolekassen og nyder forresten som hittil fri forpleining paa de gaarde, hvor skolen holdes.
2. KAPITEL. Skolegangen.
§4.
Skolen holdes paa en fuld gaard en hel uke, paa en halv gaard en halv uke ved omgangen, men paa fjerdings- eller ødegaard hver anden gang i omturen.
§ 5.
Paa den gaard hvor skolen holdes, skal alle de børn som hører til samme rode møde til undervisning efter foregaaende varsel fra prædikestolen eller av læreren.
§6.
Skolens omgang bør indrettes saaledes, at naar skoleholderen har undervist den bestemte tid paa gaarden «a» i første rode, bør han gaa til gaarden «a» i anden rode, o. s. fr. Derefter begynder han undervisningen paa gaarden «b» i anden rode o. s. fr. gjennem alle roderne.
§ 7.
Alle prestegjældets beboere av bondestanden forpligtes til at sende de barn som findes i deres hus, hvad enten de er deres egne eller de staar blot under deres magt og opsyn, til undervisning i skolen paa de bestemte tider, saa ofte skolen holdes i den rode, hvor de bor. For hvert saadant barns forsømmelse av skolen uden bevislig lovligt forfald, hvortil fornemmelig sygdomstilfælde eller ufremkommelig føre, staar forældre eller husbonder til ansvar med mulkt av 2 skilling riksbankpenger (Ny mynt, 1 «riksbankdaler» = 2 kr. — Lov av 5. januar 1813) — ifølge reskriptet av 25. sept. 1744 og forandringen av 25. may 1759, for hver dag forsømmelse finder sted, saasnart den ikke, grundet paa gyldige aarsaker, er forut anmeldt for skoleholderen. Denne mulkt besørges av skole- og fattigkommissionen ved lensmanden eller fogdens ordre indkrævet til bedste for skole og fattigkassen. Forsømmer barnet skolen mere end 3 ganger, anmeldes dets forældre eller foresatte for amtmanden.
§8.
Intet barns forsømmelse fra skolen maa kunne undskyldes med at det ikke har de fornødne klæder til at kunne komme i skolen med, eller at det ikke har bøker o. s. v., da forældre eller husbonde, hvis kaar ikke tillater at anskaffe børnene saadant, kan, naar de betimelig, med attest om deres fattigdom fra skoledistriktets inspektør, melder sig desangaaende hos sognepresten, vente at faa av den almindelige skole og fattigkasse dertil understøttelse. Er barnet derimot paa lægd, bliver det lægdsbondens sag at forsyne det med det nødvendige.
§ 9.
Skulde børnekopper tilfældig vise sig paa nogen gaard eller nogen have anden smitsom sygdom f. eks. befængt med fnat, holdes det fra skole, maa skoleholderen melde det for skolens inspektør.
§ 10.
De distingverede i prestegjældet som og enhver almuemand kan, naar de det forlanger, være fri for at modtage skolen i huset imod, at de paa deres bekostning sørger for at skolen holdes paa en anden gaard i samme rode. Dog bliver hine under samme mulkt, som forhen er bestemt, forpligtede til at holde ethvert barn av bondestanden, de maatte have i deres tjeneste, til flittig skolegang paa de bestemte tider.
§ 11.
Saasnart et barn har fyldt det 6te aar, bør forældrene eller de som staar i forældres sted lade det indskrive hos distriktets skoleinspektør, og denne paaseer da at hvert saadant anmeldt og indskrevet barn — enten straks efter paaske eller straks efter mikkelsdag — begynder sin skolegang, som det siden maa holdes bestandig til saalænge det endnu ikke er konfirmeret.
3. KAPITEL. Undervisningen.
§ 12.
Fra den tid børnene sættes ind i skolen og indtil de konfirmeres, skal de i skolen holdes til følgende ting:
1. klasse.
a) Fra deres 6. til 7. aar: At kjende alle bogstaverne i tryk og skrift.
b) Fra deres 7. til 8. aar: At stave utav hovedet og i bok; lære at kjende tal; skrive tal og bokstaver.
2. klasse.
c) Fra deres 8. til 9. aar: At læse rent i tryk og skrift; fortsætte skriveøvelserne og begynde at regne.
d) Fra deres 9. til 10. aar: At fortsætte læsningen, skrive og regneøvelserne samt begynde paa bibelsk historie og katekismus.
3. klasse.
e) Fra deres 10. til 11. aar: At holde ved med læsning, skrivning, regning (især av hovedet), bibelsk historie og katekismus.
f) Fra deres 11. til 12. aar: At holde ved med læsningsøvelser og tillike begynde med forklaringen.
g) Fra deres 12. aar til deres konfirmation: At fortsætte øvelser i det foregaaende, samt øves i at synge salmemelodierne ordentlig,
§ 13.
For at baade læreren skal kunne med nogenlunde lethet besørge en hel rodes samtlige børn underviste, og for at børnene ikke skal behøve at tilbringe mere tid i skolen end nødvendiggjøres, inddeles alle skolesøkende børn i 3 klasser: de yngre fra 6. til 10. aar i 2 klasser, og disse faar formiddagstimerne til undervisning. De ældre fra 10. aar til deres konfirmation (ca. 14 aar) i en klasse, og disse faar eftermiddagstimerne til undervisning.
§ 14.
Skolen holdes om sommeren fra kl. 7 til 11 fm., fra kl. 2 til 5 em.; om vinteren fra kl. 9 til 12 fm., fra kl. 1 til 3 em. — Til disse bestemte klokkeslet maa børnene efter den klasse de vorde hensatte i, være i skolen og medbringe de bøger og materialier, som til undervisningen behøves.
§15.
Den daglige læseplan blir følgende: Kl. 7—9 fm. om sommeren og kl. 9—l0 1 /2 om vinteren.
2. klasse eller børnene fra 8 til 10 aar øves i renlæsning i den bibelske historie, skrivning, regning, utenadlæsning i katekismus og Blichers Wiisdom og Dyds Tabel. Med disse undervisninger avveksles hver anden dag. Kl. 9—ll fm. om sommeren og kl. 10 l /2— 12 fm. om vinteren.
1. klasse eller børnene fra 6 til 8 aar øves i at kjende bogstaver efter den Feiringske læsetavle og tal, at stave og at skrive tal og bogstaver. Kl. 2—5 em. om sommeren og kl. I—3 em. om vinteren.
3. klasse eller børnene fra 10 aar til konfirmationen.
Sommeren:
Kl. 2—3. Læsning i læseboken, øvelse i at synge salmemelodier, hvormed avveksles hver anden dag.
Kl. 4—5. Skrivning (mandag, onsdag og fredag), regning (tirsdag og torsdag).
Vinteren:
Kl. I—2. Læsning i læseboken (mandag, onsdag og fredag), utenadlæsning (tirsdag og torsdag).
Kl. 2—3. Utenadlæsning (mandag), regning (tirsdag og torsdag), skrivning (onsdag og fredag).
§ 16.
Foruten de lære og læsebøker som av skole og fattigkassen til fattige børn anskaffes, bør end ydermere av samme kassen anskaffes for hver skole, nogen av de bedste almues bøker, saasom Nød og Hjælpebog, Almuens Lærer etc. Disse skoleholderen skal føre med sig hvorsom helst han holder skole, og om vinteraftnerne forelæse av, til behagelig og nyttig undervisning for den bondefamilie, i hvis hus han er.
§ 17.
En av tyndt bord forfærdiget og sortmalet tavle av træ med en jernkrampe forsynet til at hænge paa et bekvemt sted i den stue, hvor skolen holdes, bør likeledes anskaffes enhver skoleholder paa skole- og fattigkassens regning. Og denne tavle saavel som de skolen tilhørende bøker og materialier, som skoleholderen behøver til sin undervisning, bør den bonde hos hvem skolen har været holdt, være forpligtet til ved sine folk at lade føre, naar skoleholderen forlader ham, til det sted hvor skolen skal holdes.
§ 18.
For at den samtlige almue kan komme til kundskap om hvad fremgang deres børn maatte gjøre i skolen, bør en aarlig eksamen holdes i kirkerne paa sidste søndag om sommeren, da ingen altergang finder sted, med een skole ad gangen, hvortil kun den øverste klasse, eller børnene fra 10 aar til deres konfirmationsberedelse fremstilles, som under mulkt er forpligtet til at indfinde sig ved dette møde. De yngres med de ældres øvrige fremgang prøves forresten ved presternes og skoleinspektørernes skolebesøk, dels ved katekisationer i kirken.
§ 19.
Likesom det er billig, at alle skoleborn, især om sommeren til tidlig gudsfrygts øvelse, om søndagen søker kirken, saa bør fornemmelig den rodes børn hvor skolen i den foregaaende uke har været holdt i det mindste 3. klasse uvægerlig indfinde sig ved gudstjenesten om søndagen, og der av skoleholderen fremstilles for presten, om sommeren til overhøring paa kirkegulvet, men om vinteren, efter fuldendt tjeneste i sakristiet til oversyn, opmuntring og formaning.
§ 20.
De dage og tider foruten de almindelige søn- og helligdage, da ingen skole holdes, blir aarligen disse: Fastelavns mandag; dagen før skjærtorsdag til dagen efter paaske-helligdagene ; St. Hans aften og St. Hans dag; fra hundedagenes begyndelse 3 uker fri. Siden holdes skolen 14 dage, og saa gives ferier igjen i 3 uker. 8 dage før jul og til 3 dage efter nytaar.
4. KAPITEL. Skoleholderens og forældrenes gjensidige pligter og rettigheter.
§21.
Paa det at baade skolens hensigt kan opnaas, og at skoleholderen tillike skal kunne bestyre sit vigtige, men byrdefulde embede, med lyst, har man av de forældre og foresatte, i hvis hus skolen holdes, dette at fordre :
a. At de giver skoleholderen forsvarlig kost og andre fornødne bekvemmeligheter, mens han opholder sig i deres hus.
b. At de viser ham den agtelse som hans embede tilkommer, og formaner børnene tillike at vise agtelse og lydighet mot ham.
c. At de indrømme ham til hans undervisning en rummelig og lys stue og holder samme, mens undervisningen varer, saa fri som mulig for gjennemgang og snak av uvedkommende personer, og for saadant arbeide som kunde altfor meget forstyrre opmerksomheten.
d. At de hverken tillater sig selv eller andre nogen forargelig snak eller eder eller skjældsord i børnenes paahør, hvorved deres hjerter maatte fordærves.
e. At de ingensinde hverken ved ord eller gjerning blander sig i skoleholderens rettigheter, nåar han advarer eller straffer. Handler de imot disse nødvendige betingelser for god lyst og ordens fremme, da vil saadant forhold av skoleholderen paaankes paa vedkommende steder.
§ 22.
Av skoleholderen har man derimot at fordre:
a. Han bør vise børnenes forældre og foresatte, især dem hos hvem skolen holdes, den tilbørlige agtelse, føielighed og tjenestevillighed, for saavidt hans embede og forretninger ikke derved taber noget, eller derover forsømmes.
b. Han bør omgaas børnene med kjærlighed og taalmodighed, aldrig tillade sig at bruke skjældsord, give ørefigen, ruske børnene i haaret o. a. l., men opmuntre og lette det tunge nemme, rette letsindighed og skjødesløsheds feil saa lempelig som mulig, men uden skaansel og uden persons anseelse straffe det barn, som viser gjenstridighed, vrangvillighed, ulydighed eller aabenbar ondskab, kun at straffen indrettes saa, at ikke blufærdighed fornærmes, samt at den dikteres af upartiskhed og utføres med sindighed. I vigtige tilfælder bør den ikke eksekveres uden efter prestens kjendelse.
c. Han bør selv være et eksempel paa renslighed, orden, sædelighed og gudsfrygt, som de hoveddyder hvortil børnene saavel i som udenfor skolen bør holdes.
d. Han bør holde en journal efter dertil givet skema, hvori et hvert barns flid, fremgang, sædelighed og ordentlighed anføres og tillike anmerkes om nogen er bleven irettesat, straffet eller har forsømt skolen.
e. Han bør nøie overholde de bestemte undervisningstimer og begynde skolen i rette tid. Forsømmer noget barn at komme i rette tid, da anfører han det i journalen. De børn som forsømmer aldeles, anmelder han for skoleinspektøren med bemerkning om det er 1., 2. eller 3. gang.
f. Han bør straks efterse ethvert barn som kommer i skolen om det er kjæmmet og vasket. Findes det urenslig, da irettesætter han barnet og anfører det i journalen, men sørger tillike straks for at det bliver toet eller vasket. Skulde det være befængt med fnat, da anmelder han saadant for skoleinspektøren, men sætter barnet imidlertid hen paa en plads for sig selv, at det ikke skal besmitte de andre barn, og tillader det ikke at tage skolens bøger ihænde.
g. Den gaard hvor børnekopperne, imod formodning, eller anden smitsom sygdom skulde grassere, bør han paa sin omgang gaa forbi indtil saadan sygdom er sammesteds aldeles utryddet, og heller ikke tillade barn eller andre personer fra den gaard at komme i skolen, paa det at smitten ikke skal udbredes.
h. Førend undervisningen om morgenen begynder, bør han synge med børnene og de tilstedeværende husets folk et vers eller to af en passende salme, og bede en kort bøn, helst med egne ord, ligesaa nåar undervisningen om eftermiddagen sluttes.
i. Han bør anvise ethvert barn dets særegne plads, og det saaledes at drengene sættes for sig og pigerne for sig. Streng orden bør han overholde i skolen, at ikke undervisningen formedelst støi eller uorden forstyrres.
k. I henseende til undervisningsmaaden i de ting som skal læres i skolen, bør han nøie holde sig det efterrettelig, som av presten er ham meddelt og foreskrevet.
l. Har han noget at klage eller fordre, skolevæsenet vedkommende, har han desangaaende at henvende sig til distriktets skoleinspektør.
m. Om søndagen bør han ikke aleneste selv være i kirken, men og dertil indvarsle alle de børn, som han i uken har hat til undervisning, at møde i kirken; i det mindste børnene af 3die klasse.
n. Om vinteraftnerne bør han forelæse og forklare for husets folk, under deres arbeide, de almues skrifter, som til den ende leveres ham, og anføre i sin journal, hvad han paa hver gaard har faat læst og forklaret.
Befindes skoleholderen forsømmelig i sine pligter, eller afvigende fra den givne læseplan og instruks, da mulkteres han af kommissionen fra 24 skilling til 1 rbd. s. v., og ved gjentagne forsømmelser anmeldes han for amtsinspektionen.
5. KAPITEL. Skolens tilsyn.
§ 23.
Det specielle opsyn over denne skoleplans Overholdelse i alle stykker anbetros skoleinspektørerne. Av saadanne vælges derfor i hvert skoledistrikt en helst boende i distriktet og helst av conditionerte personer, for om mulig ikke at bebyrde bønderne dermed. En saadan skoleinspektørs embede bestaar i at have jævnlig tilsyn med skolen, paase at alle børn i distriktet fra 6 aar af, som han indfører i en rulle, søger skolen og at planen overholdes i alle stykker, lade sig forevise skoleholderens journal, og modtage hans rapport om forsømmelser, søge at bringe orden tilveie om skoleholderen og bonden skulde ha nogen tvist mod hinanden, opmuntre børnene til flid og skikkelighed, og iøvrigt anmelde for presten, hvad han til skolens tarv maatte finde fornødent at erindre i skolejournalen.Skoleinspektøren er medlem af skolekommissionen, og møter ved dens bestemte samlinger.
§ 24.
Skolevæsenets almindelige tilsyn hører under skolekommissionen bestaaende av sognepresten, som tillike er regnskabsfører, den residerende kapellan, som naar sognepresten forlanger det, maa assistere ham ved regnskabsførelsen, og skoleinspektørerne. — I skolekommissions protokollen bør ogsaa indføres den for skolevæsenet af stiftsdirektionen approberte plan.
6. KAPITEL. Skoleholderens lønning.
Skoleholderne bør sættes paa en løn fra 25 til 40 rd. om aaret, alt efter deres duelighed, nidkjærhed og vel anvendte tjenesteaar. Som bidrag til denne lønning betaler derfor til skolekassen af hver fuldgaard, som skal modtage skolen og skoleholderen 1 rd. 64 skilling sølv værdi, af hver halvgaard 48 skilling s. v., af hver ødegaard 24 skilling s. v., af hver rydningsplads 12 skilling, men af hver husmand kun 8 skilling for hvert børns undervisning aarlig, dog at de fattige forskaanes i forhold til antal af deres børn efter skolekommissionens skjøn. Disse afgifter modtages hver paaske og mikkelsdagstider af medhjælperne i de distrikter som anvises efter specifiseret liste fra skoleholderen, approberet af sognepresten, og afleveres inden mikkelsdag til sognepresten, som deraf betaler skoleholderne kvartalsvis deres tilstaaede løn.
Da prestegjældet skal have 8 omgangsskoleholdere (4 i Asker og 4 i Bærum), hvis lønning beløber sig omtrent til 260 rd. s. v. aarlig, og man tillike maa have til fattige skolebørns klæder, bøger og øvrige materialier behøves aarlig omtrent 100 rd. s. v., saa vil der fordres til skolekassens udgifter 360 rd. s. v. om aaret. Til disse udgifters bestridelse har man troet at maatte søge følgende kilder:
a. Den oven nævnte kontingent af prestegjældets matrikulerte gaarde.
b. De foreslagne skolepenger.
c. Renterne af skolekassens samtlige kapitaler
d. Gave af konfirmanterne i prestegjældet som presten vil opmuntre dem til at erlægge ved deres sidste møde.
e. Af prestegjældets 3 kirker, istedenfor kirkelysepenger, i analogi med forordningen af 23. januar 1739, 5 rd. s. v. af hver hovedkirke og 4 rd. s. v. af hver anneks kirke.
f. Af en kirketavle, som ombæres efter prædikenen paa de søndager om sommeren, da eksamen holdes i kirkerne, med paaskrift: «For fattige Skolebørn».
Hvad som efterat disse indtægtskilder er afbenyttede endda maatte mangle til skolevæsenets tarv, blir at tilveiebringe ved en ligning af skolekommissionen paa prestegjældets mest formuende indvaanere.
Tillæg:
I ladestedet Sandviken kunde en fast skole oprettes. Hr. kammerherre Anker hadde tilbudt sig at skjænke til saadan skoles oprettelse en fri tomt av 1 maal jords størrelse og dertil 200 rd. til bygningshjælp. Da imidlertid mange hindringer have lagt sig i veien for denne saa vigtige opnaaelse, er udførelsen opsat indtil videre.
