Fra Bærum : en bygds historie. Bind 2. 1924.
Ivar Næss. Bygningshistorie. Haslum kirke i Østre Bærum
De ældste efterretninger om kirken er indirekte vidnesbyrd om dens eksistens gjennem gamle breve og dokumenter om salg og gave av jordegods. Første gang den nævnes paa denne maate er 25. februar 1321 i et diplom. Siden forekommer den ofte: 12. mars 1336, 10. mai 1324, 24. april 1339, 2. mai 1348, 20. februar 1357, 20. april 1365. Videre omtales den i 1407. Dessuten omtales kirken i Akershusregisteret fra 1622 blandt Hovedøklostrets breve.
Biskop J.Neumann beretter i Budstikken for 1817—18: «Efter Sagnet skal den have havt 13 Altere, Højalteret iberegnet. En gammel Kone i Menigheden erindrede sig endnu for faa Aar siden at have seet nogle af disse med tilhørende Ornamenter hensatte i et af Kirkens Hjørner. Siden den Tid ere de vel blevne vanskjøttede og bortslængte. Hvad som var tilovers laa henkastet paa Kirkens Loft, og er nu bleven frelst, for at afgives til Universitetets Antikvitets-Samling. Det bestaar i et temmelig vel conserveret Mariæbillede, som i sin Tid har været heel forgyldt : et mutileret Christusbillede paa Korset: et Par andre Apostel- eller Helgenbilleder, ogsaa bedærvede; et skjønt og vel conserveret Kobber-Røgelsekar: en større og mindre Krone af Blik.»
Det første vi hører om kirken i efter-reformatorisk tid — bortset fra at dens indtægter er nævnt i Poul Huitfeldts stiftsbok over Oslo og Hamar stifter 1575 — er i «Biskop Jens Nilssons visitatsbøger og reiseoptegnelser 1574—97». Her fortælles at biskoppen ved «Hasle kirke, annex til Altertavle fra 1631. Aske» blev møtt av sognepresten Peder Jonssøn og hans kapellan, Peder Hanssen, med skydsheste. Og mens hestene skiftedes paa straks nord for kirken «gick bispenn medt her Peder paa Aske hen i kircken och besaae den som er en stenkircke medt en liden spir».
Baade 1714 og 1717 kom kirken paa auktion, men blev først ved kongelig skjøte datert Kjøbenhavn 6. december 1723 og tinglæst for Bærums vedkommende paa Hauger tingstad 20. mars 1724 solgt sammen med Asker og Tanum kirke til Krigs-Procureur Knud Boesen for 1 100 rd.
31. januar 1753 blev der avholdt auktion i Knud Boesen avdøde hustrus bo, hvor alle tre kirker blev ropt op under ett. Johan Friederick Larsen fik tilslaget for 2 010 rd.; auktionsskjøtet av 20. mars 1753 blev tinglæst paa Dønski for Bærums vedkommende 6. juli s. a. I hans tid blev kirken besigtiget 5. juli 1760 og befandtes «i alle maader vel pyntet og forsynet baade inden og uden til, undtagen at Taarnet behøver at tiærebredes, som Kirke Eieren lovede med første at ville besørge»; desuten lovet han at foreta nogen mindre reparationer paa kirkegaardsmuren og «lade Knæefaldet for Alteret med Tral Værk forsyne».
Den næste kirkeeier har sandsynligvis været Bernt Anker, som i 1775 solgte den til sin bror, den senere statsminister Peder Anker. Ved hans død i 1824 gik den over i familien Wedel Jarlsbergs eie. Med hensyn til kirkens tilstand i denne tid vet vi bare at efter indberetningene fra 1814 av at dømme var den i temmelig god stand om end noget uoppudset.
I 1843 foreslog sonepresten Alex. Lange at Haslum kirke skulde kjøpes. Men først i 1850 besluttede formandskapet at anbefale kjøpet som da gik iorden. Kirken var paa den tid temmelig skrøpelig og sogneprest Lange uttalte at man vanskelig uten fare for helbreden kunde opholde sig i den, og mange særlig ældre folk besøkte av den grund ikke kirken. En utbedring blev derfor paabegyndt og i 1853 blev kirken restaurert efter tegning av arkitekt Holtermann. Omkostningerne hermed beløp sig til ca. 1 400 dir. Koret, som var bygget av brudsten likesom langhuset og vingerne, blev nedrevet og bygget opigjen av mursten paa samme grundmur som det gamle, men med meget tyndere murer, saa rummet blev adskillig større. Blandt andet kunde nu knæfaldet om alteret utvides og gi plads til flere.
Samtidig blev korbuen som var saa smal at «et brudepar saavidt kunde gaa gjennem den» betydelig utvidet. Bak koret blev der bygget et sakristi — noget saadant hadde der ikke været før. Taarn og takverk blev fuldstændig reparert og der blev lagt nye lofter og gulver. Desværre blev det gamle kirkeinteriør brutalt ødelagt. Saaledes fjernet man de gamle bænkerader, som var lukket med grinder ut mot midtgangen — i langhuset saavel som i vingene — og byttet dem med aapne. Fjernet blev ogsaa de to eller tre lukkede stoler i kirken: en for Nedre Wold ved hoveddøren og en for Oust paa søndre væg ved korbuen. Heller ikke daabshuset blev sparet: fire stolper med buer over fonten. En engel med utspilede vinger, som bar skaalen, blev erstattet av den nuværende balusterformede sokkel. Og den forgyldte due som hang i en kjede over døpefatet blev spikret fast paa altertavlen, som ogsaa blev mishandlet paa anden vis. Ved den hævning av gulvet i koret som blev foretat var det saaledes blit for lavt under taket for den. Derfor blev kronen som sat paa toppen saget av og fæstet paa gesimsen over tavlens nedre etage. Samtidig blev et stort trækors anbragt i feltet, mens de malerier som fandtes blev overmalet. Ikke engang prækestolen blev spart: evangelistfigurene i feltene blev dækket av den nye maling. Der blev pudset og malet overalt og orgel anskaffet — noget kirken., hittil hadde savnet
Det varte imidlertid ikke længe før nye reparationer blev nødvendige. Takets bjelker og øvrige træverk blev nemlig angrepet av sop og maatte omlægges i 1857. Og 1859 blev der lagt nyt gulv av samme grund. 1860 reparertes taarnet og klædtes med zinkplater. 1869 opsattes kakkelovner i kirken og sakristiet. 1879 blev det gamle vaabenhus som var av bindingsverk med røde mursten mellem bjelkene revet og en ny murstensbygning opført med et rum paa hver side av indgangen — det ene til opholdssted for daabsbarn, det andet nærmest til opbevaring av kul og ved. 1892 anskaffedes brystpaneling rundt væggene fordi det stod koldt fra væggene om vinteren, og der blev lagt tæpper paa gulvene og reist vindfang for indgangen. 1898 tækkedes taket med skifersten og samtidig blev lagt nye takrender. Og i 1899 fik kirken nyt orgel fra Olsen & Jørgensen.
Kirkens skiber er opført av naturlig sten som kistemure, kalket saavel utvendig som indvendig. Kor, sakristi og vaabenhus er opført av teglsten, gulver og tak er av træ. Taket er tækket med skifer, taarnhjelmen med zink. Av inventar kan nævnes en meget interessant prækestol, altertavle fra 1633, der vistnok er noget forandret, døpefont og noget meget vakre lysekroner av messing. Desuten eier kirken endel malerier forestillende Jesus for Pilatus, kopi efter Rembrandt, samt Kristi daab. I kirken er desuten ophængt en utskaaret vindski med romansk ornamentik, forestillende springende og kjæmpende dyrefigurer. Man har foretat indgaaende undersøkelser hvorfra den skriver sig og hvorvidt den oprindelig har tilhørt kirken, dog uten at være kommet til noget sikkert resultat, men efter utførelsen at dømme maa den være meget gammel.
