Av Nils Baardseth. Fra Bærum – en bygds historie. B.2 1924.
Fra først av var skolen paa Bærums jernverk en avdeling av bygdens omgangsskole. Men undervisningstiden blev kort, barnetallet stort, og barn av forskjellig alder undervistes samtidig. Stedets eier, Conrad Clauson, i forening med sognepresten fik saa i 1773 istand følgende:
«Plan til Skole-Væsenets forbedret Indretning paa Bærums Jærn-Værk, hvorefter Skoleholderens saavel Pligter som Løn fastsættes, paa Grund af den om Skolerne paa Landet i Norge udgangne Kongelig allernaadigste Forordning og Instruktion».
1.
Til Bærums Jærn-Værks Skoleungdom bør regnes Følgende:
1. Alle Værkets Betienters, Arbeideres og øvrige paa Værkets Grund sig opholdende, deres Børn og Unge, fra 6 Aar til de blive confirmerede, — de nu beløbe sig til 82 Personer.
2. Alle Børn og Unge fra de Gaarde i Lommedalen, som ikke ligger længere end en kort Fierding Miil fra Værkets Skole af samme Alder og til Beløb for nærværende Tid 28 Personer.
2.
Disse Børn og Unge bør hver Dag indfinde sig i Skolen for af Skoleholderen at undervises i Christendommens Kundskab og gode Sæder uden han af Nogen understaa sig at fordre anden Betaling end den ham i 14de Post bestemte aarlige Løn.
3.
Naar Børnene i fornøden Lærdom og skikkelig Opførsel forfremmes saavidt, at de ei behøve hver Dags Undervisning, nøyes Saadanne med 2 a 3 Dages Skolegang om Ugen, dog tillades Ingen at blive aldeles borte fra Skolen, førend han til Confirmation vorder antagen, meget mindre Skoleholderen efter eget Skiøn og Tykke at indskrænke nogens Skolegang, men han bør derom adspørge Præsten og vænte hans Befaling.
4.
Skoletiden fastsættes i den kongelige Instrux fra Kl. 7 til 11 Formiddag og fra 2 til 6 Efm. om Sommeren, og fra 9 til 12 Formiddag samt 1 til 4 Efm. om Vinteren.
5.
Til Sinds Forfriskelse saavel for Læreren som Disciplerne tillades Skoleholderen hver Onsdags og Løverdags Eftermiddag, men ellers aldrig at give Børnene Frihed af Skolen.
6.
Saasnart Børnene med mulig Stilhed og Orden er samlet paa Skolen, holdes Andagt med en Morgen-Psalme og Bønner samt bevægende Formaninger at takke Gud for hans Bevarelses-Tieneste i afvigte Nat og al sin Stund, samt tilbede sig hans Ledsagelses Haand da og altid. Paa samme Maade sluttes Skolen hver Eftermiddag.
7.
Undervisningen sker efter Enhvers Alder og Begreb fra A.B.C. til Cathekisme, Evangelies og øvrige Bibellæsning, udenad læres Luthers Cathekismus, Udtoget af Christendommens Kierne og Pontoppidans Forklaring. Hver Onsdags og Løverdags Formiddag repeteres hvad i de forrige Dage er læst, og cathekiseres af Læreren.
8.Ved Undervisningsmaaden har Skoleholderen særdeles at iagttage:
1. at han ikke skielder paa Børnene, ei heller uden rigtig Aarsag og aldrig i Vrede bruger Riis, men med Sagtmodighed og Venlighed, dog altid tillige Alvorlighed, søger at tilvende sig i lige Grad deres Kierlighed og Frygt.
2. at Lærdommen kan ske med Lyst, paa det at det dyrebare Guds Ords Sæd ei alene maa spire i de Unges Forstand men tillige fæste Rødder i deres Villie, hvorfor han og ved alle Leiligheder skal foreholde dem hvor umuligt det er at torde vente Del i den Guds store Kierlighed og Velgierninger Han yder sine Tilbedere uden man formedelst en grundig Kundskab og levende Troe kaster sig ind i Naadens Arm, hvor der alene er Skierm mod Fristelsers Anløb.
9.
Ved Andførselen til gode Sæder, henseer han paa det skarpeste:
1. at Uenighed, Skielsord, Banden etc. med de alvorligste Formaninger, og om samme ei frugter, da med Riis forekommes og hemmes. Skidne og revne maa han aldrig taale at see Børnene, men saasnart de komme af Skole, oversee dem og rette det feilende.
2. Overalt bør Skoleholderen baade i Skole-Tiden og Fritimerne lade det være sin dyreste Pligt og omhygeligste Bemøjelse at baade selv give sine Discipler af sit Forhold de bedste Exempler i Levnet og Lærdom samt tillige idelig bestræbe deres Opbyggelse i Gudsfrygt og gode Sæder, at han med Glæde naar Over Hyrden kalder kan levere sit Regnskab for disse Siele, der her ere givne og hisset igjen ræves af hans Haand.
10.
Skoleholderen optegner ordentlig hvert Barn som søger Skolen og leverer Præsten Gienpart af samme, ved hver Uges Udgang.
11.
Til Skole Sted som det beqvemmeste for Børnene udvalgt den Vaaning Micael Larsen hidtil har beboet, hvor Skoleholderen nyder en Stue og Kjøkken samt fornødne Udhuse, og hvor til Skolehuus nu er opsat en rummelig og varm Stue.
12.
Brændeved medbringer Børnene til fornødne Varming.
13.
Til 2de Kiørs Fødsel og 1 Tønde Sædeland er Skoleholderen anviist et Stykke Jord under Gommerud no. 8, et do. i Lade-Braaten no. 4 med herpaa lignet aarlig Afgift til Beløb 3 Rd. 3 Mk. 20 Skilling.
14.
Skoleholderens aarlige Løn beregnes fra 1. May d. A.: Han modtager samme kvartaliteter paa Værkets Contoir, den bestemmes som følger:
1. Bærums Jærn Værks Eier lade betale som en uryggelig fastsat Gave for sig og Efterkommere til at lønne Stedets Skoleholder aarlig 30 Rd.
2. De øvrige Betientes og formuende Arbeideres Kontribution 30 Rd.
3. For at holde Bøn hver Søn- og Helligdag for Masofns Arbeidere aarlig 10 Rd.
Heraf betaler Værkets Skoleholder til den afskedigede gamle Jens Jacobsen saa længe han lever en aarlig Pension 10 Rd.
Bliver altsaa tilbage for Skoleholderen 60 Rd.
15.
For den langt fra liggende Del af Lommedalen holder han løbende Skole 4 Gange om Aaret, hver Gang 2 Uger, paa den Tid han helst kan undværes paa Værket og nyder derfor efter Forordningen aarlig 2 Ort af hver fuld Gaard, 8 Skill. af hver Husmand og Inderst, 8 Skill. af hver Karl, 4 Skill. af hver Pige, samt til Befordring og Underholdning.
16.
Befindes Værkets Skoleholder i Levnet og Lærdom at overtræde sine Pligter, afsættes han, og en dueligere i hans Sted antages, men gjøres han efter tro Tieneste udøgtig formedelst Alderdom og Svaghed, nyder han for sin Leves Tid samme Vilkaar som nu ydes Jens Jacobsen.
Denne Plan forfattet efter bedste Overlæg og med Hensigt til størst Nytte og Bekvemmelighed for dette Sted, have vi saaledes indbyrdes oprettet og stadfæstet.
Bærums Jærn Værk den 1. May 1773
Conrad Clauson. J. Chr. Vogelius.
Som lærer blev av verkets eier ansat Carl Fredrik Ruge. Da Ruge sluttet paa grund av sygdom omkring 1783, blev ingen skoleholder for det første ansat i hans sted. En mand (Wold) veiledet ungdommen i haandarbeide : spinding, vævning, syning og strikning. Nogen undervisning i læsning og katekisme blev overtat av bygdens omgangsskoleholder. Men da kammerherre Fredrik J. von Kaas (magistratspræsident i Kristiania, senere dansk statsminister) i 1786 blev eier av verket, lot han i 1787 oprette igjen fast skole paa stedet med egen lærer.
«Men det store antal barn som iflæng skulde undervises, gjorde det umulig for en eneste lærer at virke med held paa deres rigtige dannelse».
Læseplan og klassedeling manglet. Likesaa hensigtsmæssig skolelokale. Fagene var omtrent som i omgangsskolen: læsning, avbrutte stykker av evangelierne, Luthers Lille Katekisme, Pontoppidans «Forklaring», skrivning, regning og litt salmesang.
Det blev den senere eier av verket, den bekjendte rikmand kammerherre Peder Anker til Bogstad (verkets eier fra 1791 til 1824) som fik raadet bot paa disse mangler. Først lot han bygge op et «skjønt og rummelig skolehus». Saa overlot han den før nævnte residerende kapellan dr. Jacob Neumann i aaret 1801 at utarbeide plan for verkets skole. (Se dr. Neumanns skrift: «Ræsoneret Plan for den i Aaret 1802 nyorganiserte Skole paa Bærums Jernværk», Kjøbenhavn 1804. Trykt i «Egeria», Fjerdingaarsskrift for Opdragelses- og Undervisningsvæsenet i Danmark 1805). Uttog av planen findes i «Minerva», Kjøbenhavn 1802.
Efter denne plan blev skolen sat «i en i vort lands skolehistorie hidtil ukjendt stand».
Dr. Neumann paatok sig som skolens inspektør at faa planen utført i alle dens dele. Han fandt i skolens lærer, Lars Wold, «en mand som syntes at være skolen gavnlig».
Saa inddeltes barna (83 i tallet) fra 6 aar til deres konfirmation i 4 klasser som skulde søke skolen hver dag (søgnedag), men til forskjellige tider av dagen. Forsømmelser uten gyldig grund skulde straffes med en pengebot: første gang med 4 skilling, anden gang med 8 skilling, tredje gang med 12 skilling, o.s.v. indtil 24 skilling. For at møte efter det bestemte klokkeslet 2 skilling. Mulkten skulde trækkes fra forældrenes løn og tilfalde «Præmiekassen».
Ved den aarlige eksamen skulde nemlig den flinkeste gut og den flinkeste jente i hver klasse ha præmie — en pent indbunden bok med paatrykt navn. Av dem som dimittertes skulde de to flinkeste tillike faa en liten medalje eller en penge dertil passende, «som bevis paa skoleraadets tilfredshet med deres flid i skolen».
Alle skulde faa skriftlig avgangsvidnesbyrd «med den karakter de fortjener».
Læreren skulde undervise 7 timer om dagen (onsdag og lørdag bare 4 timer) og ha rummelig middagshvil. Ferier 14 dage midtsommer (efter den aarlige eksamen) og en ukes tid om jul og paaske.
Skolefagene
med tilsvarende læse- og lærebøker skulde være:
a. Staveøvelser — enkelte bokstaver, klistret paa pap eller trætavler.
b. Læseøvelser — for de mindste barn Rasmussens Abc, for de ældre Rochows «Børneven» og Mallings «Store og gode Handlinger».
c. Forstandsøvelser — næst mundtlig forberedelse: «Spørgsmaale for Børn, oversat av pastor
d. Religion og moral. Lærebøker: «Forsøg til christelig Børnelærdom», Luthers Lille Katekismus, Balles Evangelisk-christelige Lærebog, Stykker i Bibelen og Blichers Viisdomstabel.
I de sidste uker paa skolen skulde M. Hagerups skrift «Den norske Bondes Pligter og Rettigheder», gjennemgaaes.
e. Sundhedslære. Lærebøker: Leths Havtologi og Todes Sundhedskatekismus.
f. Geografi. Lærebøker: Munthes Fædrelandets Geografi, næst en almindelig Utsigt over Jordklodens Figur og Inddeling, Globus, Vangenstens Kaart over Norge og Pontoppidans Kaart over Danmark skulde benyttes.
g. Bibelhistorie. Læsebog: Werfels bibelske Historier.
h. Naturhistorie — Justs Dyrehistorie, Blichers Heste- og Kvægtabel.
i. Naturlære. Helmuths Naturlære og Vieths fysiske Børneven skulde benyttes. Likesaa Compas, Lupe, Brændglas, Magnet og en liden Elektrisermaskine.
k. Landhusholdning og Haugedyrkning. Lærebøker: Sommerfelds Agerdyrknings-Katekismus og sammes Avhandling om Hauge-vekster. Nogen praktiske Øvelser i den Hauge som ligger til Værkets Hovedbygning under Opsyn og Anvisning af Eierens
l. Regnekonst — Søndergaards Regnebog.
m. Caligrafi — Kleves Forskrifter,
n. Stiløvelser — Hasses Formularer til Kontrakter etc. for Almuen, Werfels Brevbog, — «hvis Læreren til dette Fag vil benytte sig af Bog».
o. Sang — Den evangelisk christelige Salmebog, efter de udgivne Koraler.
p. Gymnastik — Hjorts Udtog af Guthsmuths Gymnastik.
Skolehusets indvendige indretning.
1. Et litet ophøiet kateter eller pult for læreren.
2. En sortmalt trætavle bak kateteret og en ditto tavle i denmotsatte ende av værelset, tillikemed to ovale sortmalte bord til bruk for de første øvelser i at skrive og regne.
3. To lange bord med skraaliggende sideflater og fornødne blækhorn, samt dobbelte bænke, — det ene til drengene og det andet til pigerne.
4. Rullegardiner eller rammer i vinduerne, dels for at holde solen ute i de varme dage, dels for at hindre den mulige adspredelse over det utenfor værelset passerende.
5. Nogen ventilatorer i vinduerne.
6. Et ur, nødvendig for lektionernes præcise avveksling.
7. Et skap med laas og nøkkel, indrettet med forskjellige rum, til at forvare dels skolens bøker, dels skrive- og regnematerialier.
8. En skambænk. Det var for de mindre forseelser, saasom dovenskap, urenslighet, støien etc, eleven skulde hensættes paa skambænken. Dette bare nåar advarsel og formaning var frugtesløs. For de større forseelser, som tyveri, aabenbar ondskap, løgn etc, skulde legemlig straf med en lærrem eller i visse tilfælde utelukkelse av skolen anvendes.
9. Til væggenes dekoration: et eksemplar av hver av de tabeller som til almuens bruk er utgit, indfattet i rammer.
10. Paa taket en signalklokke.
To lærlinger — skiftevis hver uke — skulde feie gulvet og bestrø det med friskt ener- eller granbar hver morgen, før skolen begyndte. Gulv, bord og bænker skulde vaskes hver lørdag eftermiddag.
Et bibliotek skulde oprettes ved skolen, bestaaende dels av bøker for læreren, dels av bøker for lærlingene og dels av gode, nyttige almueskrifter. Verkets eier skjænker dertil 40 til 50 riksdaler aarlig. Læse- og lærebøker faar elevene indtil videre laant av biblioteket.
Et skoleraad, bestaaende av inspektøren (presten), læreren og 3 andre mænd i kredsen, skulde ordnes (med omtrent samme pligter som det nuværende tilsynsutvalg).
Da alting var forberedt til skoleplanens utførelse, blev den nye organisation bekjendtgjort den 19. januar 1802 ved en tale fra skolens kateter av dr. Neumann (se «Minerva»s maihefte 1802) i overvær av et talrikt selskap som kammerherre Anker til den ende hadde indbudt, og skolens begyndelse proklameret til den 25. i samme maaned.
Nytten av den nye ordning.
De forventede frugter av den nye ordning uteblev ikke. Lærlingene tiltok snart, ikke alene i begreper og kundskaper, men ogsaa i sæder.
”Utfaldet av eksamen (1802 og 1803) har aldeles retfærdiggjort vore forhaabninger”, skriver dr. Neumann. Ordningen fik rosende omtale av flere paa skolens omraade kyndige mænd baade her i landet og i Danmark. Lignende skole blev indrettet paa Langøen ved Arendal 1803 og ved Fossum jernverk (Østre Bærum)
1804. Planen blev sanktioneret av kongen i 1804 og fulgt uforandret i en lang række av aar.
Fra 1843 blev klassedelingen og timeplanen noget forandret efter forslag av skolens inspektør seminarbestyrer pastor Knud Gislesen. Skolen blev delt i 2 klasser (delvis 2 avdelinger i hver klasse), saa barna fik længere skoletid om dagen end før (”halvdagsskole»). 2. klasse kl. 8—ll ½ fm., 1. klasse kl. 1—4 eftm. Modersmaalets retskrivning blev indført.
Fra 1869 blev skolen efter sogneprest Døderleins forslag tredelt, saa hvert barn fik 2 skoledager i uken. Senere blev den todelt, saa hvert barn fik skole 6 timer andenhver dag. Og fra 11. april 1899 blev skolen delt i Smaaskole (barn fra 7—10 aar) og Storskole, begge med 2 klasser. Lærerinde blev ansat for Smaaskolens barn. Smaaskolen blev ordnet som halvdagsskole, saa disse elever fik skole hver dag, mens Storskolens elever fremdeles hadde andenhver dag. Fra 1. april 1912 er halvdagsskole vedtat ogsaa for Storskolen, saa elevene faar 3 timer skole hver dag istedenfor som før 6 timer andenhver dag. Skolen er saaledes 4-delt. — Lærerinden har 1. og 2. klasse, læreren 3. og 4. klasse.
Skolens undervisningsfag er i sine grundtræk de samme som for over 100 aar siden. Sløid for gutter og haandarbeide for jenter samt noget tegning er dog kommet til.
I aaret 1860 blev efter verkets eier baron Harald Wedel-Jarlsbergs bestemmelse ny og tidsmæssig skolebygning opført, og den 25. januar 1861 blev det nye og rummelige skolelokale indviet (av sognepresten provst Lange) og tat i bruk.
Bygningen er toetages murbygning. I 1. etage skolelokale (10*8*3,05 m.) og forrum (entré) som opvarmes om vinteren.
I 2. etage lærerbolig bestaaende av 4 værelser, klædeskammer, spiskammer og kjøkken.
Haandarbeide for verkets skolejenter blev indført fra begyndeisen av 1878. Likesaa blev der opsat gymnastikapparat, som da ikke fandtes ved nogen anden folkeskole i prestegjældet.
Naturfag og havedyrkning blev indført ved verkets skole længe før end ved nogen anden skole i bygden.
Smaaskolen blev i førstningen holdt i et midlertidig lokale og med lærerinde frk. Salvesen som vikar, til den vordende lærerinde kunde overta posten.
Ny bygning til smaaskolen blev ved imøtekommenhet av verkets eiere, frøknerne Wedel-Jarlsberg og statsminister Løvenskiold, opført 1899 og tat i bruk den 20. august 1900. Bygningen, som er av mur, har 2 klasseværelser i 1. etage (smaaskole og sløid), i 2. etage lærerindebolig og haandarbeidslokale.
Aftenskole for kredsens konfirmerte ungdom har været holdt ved skolen hver vinter fra 1876 til 1900 og senere i enkelte aar.
Biblioteket ved skolen (for folket, for barna og for læreren) hadde i 1803 128 bind, i 1914 ca. 800 bind.
Skolen paa Bærums verk har saaledes været foregangsskole og mønsterskole i hele prestegjældet og i videre kredser baade med hensyn til hus, inventar, æremidler, lærefag og lærerløn like fra 1802 til bygdens øvrige skoler (kommunens skoler) ved gjennemførelse av skoleloven av 1889 gjorde kjæmpemæssige fremskridt.
Nye skolehus blev bygget, flere lærere og lærerinder ansat, læremidler og lærerløn betydelig øket. Verkets skole var jo før ordnet tilfredsstillende, og barnetallet holdt sig omtrent ved det samme som før, saa ingen forandring for det første var paakrævet eller i henhold til skoleloven kunde kræves.
Barnetal ved skolen:
1773: 82.
1802: 83.
1814: 69.
1828: 94.
1851: 102. 1860: 108.
1874: 88.
1894: 64.
1900: 77.
1914: 64 (33 g., 31 j.).
1918: 52.
Lærere og lærerinder ved skolen:
Carl Fredrik Ruge, 1773—83, ansat av verkets eier, og hadde sin lærerløn av eieren og verksfolkene. Han døde den 20. juli 1791.
1784—86 var der ingen særskilt skole paa verket undtagen i haandarbeide. Lærer Ruge var syk saa han ikke kunde holde skole, men fik dog beholde sin løn, og bygdens lærer overhørte ungdommen paa stedet.
Lars Hansen Wold, 1787-1818, ansat av verkets eier. Sognepresten hadde lovet læreren i Østre Bærum, Chr. Binn, at faa den ledige lærerpost ved verket, og meddelt dette til provsten. Men verkets eier hadde skriftlig lovet hr. Wold, som hadde gaat nogen tid paa skole i Kristiania, hadde ”præliminæreksamen”, og som i nogen aar hadde veiledet verkets ungdom i spinding og vævning, at faa posten. Saa maatte det da ske. Men ”herefter”, skrev sognepresten, ”maa ingen Skoleholder ansættes paa Værket uden min Vilie”. Lars Wold søkte avsked 1818 og døde 1823, 64 aar gammel.
Hans Davidsen fra 6/7-1818 til 23/5-1871. Var ansat av verkets eier med tilslutning av sognepresten. Han var født paa Bærums verk 1793, utlært som snekker og hørte til et musikkor som statsminister Anker lot oplære paa stedet. Han fik nogen undervisning av den resid. kapel. Jørgen Meldal og blev eksaminert av sognepresten, saa han kunde faa lærerposten paa verket. Ved hans 53 aars jubilæum som lærer, 1868, blev han tildelt medaljen for borgerdaad i sølv. Han døde 23. mai 1871.
Davidsen var vistnok noget haardhændt i tugt, men fik stadig ros av sine overordnede for at ha flinke elever, navnlig til at læse. I det sidste aar hadde han paa grund av sygdom en hjælpelærer.
Nils Baardseth, 1872-1911, født i Ringsaker 1839, ansat den 19. februar 1872 og søkte avsked ved utgangen av 1911. Døde 9. april 1920.
Nils L. Wold, født i Ørlandets prg. 1882, ansat den 1. mars 1912. 1920 ansat ved Høvik skole.
T Sæter ansat 1920.
Valborg Sorknes, født i Kristiania 1866, ansat ved smaaskolen fra august 1899.
Lærerinder i haandarbeide ved skolen:
Gunda Elisa Baardseth (lærer Baardseths hustru), født paa Bærums verk 1855, ansat av skolekommissionen for verket i haandarbeidsundervisning for skolejentene 1877, begyndte i januar 1878.
Hanna Wold (lærer Wolds hustru), født i Levanger 1833, ansat av skolestyret som haandarbeidslærerinde fra 1. april 1912.
I sløid og arbeidstegning holdes i senere tid kurser ved skolen av bygdens sløidlærer Chr. Fjeldstad.
Skolesparekasse blev oprettet paa stedet den 2. december 1911.
