Av Nils Baardseth. Fra Bærum : en bygds historie. Bind 2. 1924.
1. Asker seminarium.
Asker skolelærerseminarium i Vestre Bærum traadte i virksomhet den 20. oktober 1834 i midlertidig leiet lokale paa gaarden Holo.
Den residerende kapellan Knud Gislesen var førstelærer, Chr. Aug. Gløersen andenlærer og fra 1838 blev en tredjelærer, Halvor Hansen, ansat.
Lønnen for førstelæreren (som ogsaa hadde indtægt som prest) var 200 spd. (800 kr.) om aaret og for andenlæreren 300 spd.
Sognepresten i Asker, provst Norman, skulde være seminariets forstander, ha det nærmeste tilsyn med anstalten og ordne med dens økonomiske anliggender. Som godtgjørelse for dette fik han 150 spd. om aaret.
Der skulde for det første optas bare ca. 20 elever. Undervisningsfagene var: morsmaal, kristendomskundskap, skrivning, regning, sjæle- og opdragelseslære, geografi, historie og litt naturkundskap. Kursene skulde være 2-aarige, men de 16 elever som blev optat første aaret, blev efter sine evner og kundskaper delt i 2 klasser, saa at seminariet like fra først av kom i fuld virksomhet. Øverste klasse blev saaledes demitteret efter ca. et aars ophold ved seminariet, nemlig 1835.
Om ordningen med praktiske øvelser er før omtalt under Seminariets øvelsesskole.
I 1839 blev seminariets bygninger paa kapellangaarden Bjerkes grund tat i bruk. Hovedbygningen indeholdt foruten de nødvendige læseværelser ogsaa bolig for anden- og tredjelæreren samt for elevene. En sidebygning indeholdt lokale for øvelsesskolen og dens lærer samt for seminariets økonom («spismester»). Søkningen til seminariet økedes, 2 parallelklasser blev oprettet 1857 og en ny logibygning nær ved den ældre samt gymnastiksal og vagtmesterbolig blev opført.
Nogen aar (omkring 1860) hadde omtrent 100 aspiranter meldt sig, og bare ca. 40 kunde optas.
I 1836 blev vedtat at den residerende kapellan tillike skulde være seminariets nærmeste bestyrer. Hans løn blev øket noget, og forstanderen (sognepresten) som da fik mindre at vareta fik tilsvarende nedsættelse i sin godtgjørelse.
I 1862 blev forstanderskapet ophævet, og i 1869 blev bestyrer- og førstelærerembedet skilt fra det residerende kapellani og særskilt besat.
Den 20. oktober 1884 hadde seminariet sit 50-aars jubilæum. Festtalen holdtes av biskop Essendrop, og seminariets daværende bestyrer, Nils Aars, har utgit en «Beretning» om jubilæet (Dyrings boktrykkeri, Porsgrund, 1885). Seminariet hadde da 59 elever og hadde i det hele hat 1 359, hvorav 1 284 var demitteret.
Ved utgangen av 1898 blev seminariet flyttet til Holmestrand (se foran) og dets bygninger (hovedbygningen blev ødelagt ved ildebrand i februar 1919) i Bærum blev først leiet av Kristiania kommune til «tvangsskole for gutter» og senere benytet til det «Søndenfjeldske skolehjem for piker».
Foruten den nytte seminariet har gjort for at utdanne dygtige lærere, har anstalten ikke været uten betydning for lærerne i bygden. Ved besøk paa seminariet og ved samtale med lærerne har bygdens lærere hat god anledning og anføring til at følge med tiden i lærergjerningen.
Bygdens unge mænd og kvinder hadde ogsaa god og let adgang til lærerutdannelse, saa det var et almindelig ønske at faa beholde seminariet i bygden. Men hverken ansøkning derom eller noget andet hjalp; flyttes til en by eller nær en by skulde det.
Seminariets bestyrere fra begyndelsen i Bærum til flytningen til Holmestrand:
1. Knud Gislesen fra 1834 til 1855. En fremragende, streng og samvittighetsfuld skolemand. Han besøkte ofte skolene i bygden, veiledet og opmuntret lærerne.
2. C. G. Døderlein, 1855—63. Han blev senere sogneprest i Asker.
3. Jacob Aars, 1863—69, hadde fra 1857 været andenlærer ved seminariet. Et par gange i 1865 og 66 samlet han bygdens lærere til møte ved seminariet og holdt foredrag om forskjellige skolespørsmaal. Hans hensigt var at faa dannet en lærerforening for sognet, men da han blev syk, faldt saken bort. Jacob Aars var en velvillig og særdeles samvittighetsfuld mand. Han var den sidste av de bestyrere, som tillike hadde geistlig embede.
4. Erik Olsen Berg fra 1869 til sin død 1882. Han hadde tidligere i 5 aar været lærer ved seminariet. I nogen aar var han ordfører i Bærums herredsstyre og formand i sogneselskapet.
5. Nils Aars, 1882—92. Han hadde tidligere været andenlærer ved seminariet og bestyrer av Klæbo seminar. I 1892 utnævntes han til sogneprest i Lier og i 1894 blev han valgt til provst i Asker provsti. Tok avsked ved aarets utgang 1909 og flyttet til Kristiania, hvor han døde den 26. december 1916, nær 81 aar gammel. Biografi med billede, Norsk Skoletidende 1916.
6. Dr. phil. Georg Fasting, fra 1892 til utgangen av 1898. Han flyttet med til Holmestrand, søkte avsked 1912 og døde 1914. Fra 1902 blev seminarbestyreren kaldt «rektor».
Andenlærere:
Christian August Gløersen, 1834—45, blev saa sogneprest til Elverum. Han har utgit «Veiledning til metodisk Undervisning i Hoved- og Tavleregning».
Halvor Hansen, 1857—60, før tredjelærer. Han døde 1875 som skoledirektør i Hamar stift.
Johan David Haslund, 1845—50. Han har utgit «Ledetraad ved Undervisningen i den elementære Regning», og døde i 1869 som sogneprest i Drøbak.
Knud Thorkildsen, 1850—57. Derpaa sogneprest til Kolvereid. Død 1883.
John Stenersen, fra 1867 (før tredjelærer fra 1857—66). Han døde 1875 som residerende kapellan til Skjeberg.
Dr. E. F. B. Horn, 1863—67, var før tredjelærer en tid. Død 1899 som sogneprest til Garnisonsmenigheten i Kristiania. Han har utgit flere bøker. Se Norsk forfatterleksikon !
Nils Egede Hertzberg, 1860—67. Blev saa bestyrer av Hamar Seminarium, derpaa (1873) ekspeditionschef for skolevæsenet og senere (1882) statsraad. Stortingsmand for Kristiania i 2 valgperioder. Død 1911. I 1866 og flere gange samlet han lærerne i Bærum til gymnastikkursus med opvisning. Han hadde et lyst og freidig sind og var en særdeles interesseret lærer i sine fag, navnlig norsk og gymnastik. Han var tillike en tid ordfører i Bærums herredsstyre.
Wilhelm Landstad, 1868—74. Derpaa sogneprest til Haus prestegjæld.
Johan Dyring Ira 1874, blev 1877 utnævnt til overlærer og flyttet med til Holmestrand.
O. H. Coucheron flyttet med til Holmestrand, adjunkt 1902, og overlærer 1913.
W. H. Wexeben, adjunkt 1902, overlærer 1913.
Frk. Mathilde Eriksen, ansat 1892 og fulgte med til Holmestrand.
Tredjelærere (foruten de nævnte):
Jacob Lindeman, 1836—38. Død 1846 som sogneprest til Daviken.
Otto Lund, 1867—70, senere skoleinspektør i Kristiania.
Jacob Nielsen Kobberstad, 1874—80. Blev derefter overlærer ved Møllergatens skole i Kristiania. Han var en særdeles grei og fremragende lærer, likefrem og hyggelig. Var dim. fra Volden lærerskole, tok avsked som lærer 1885 og døde i 1919, 79 aar gammel.
Kristen Kristensen Stenstad, 1880—85. Blev senere lærer ved en kommunal «dagskole» i Hollen, Telemarken. I 1887 oprettet han Ulefos private middelskole. I 1894 fik han stats- og amtsbidrag til en flytbar videregaaende ungdomsskole i Bratsberg amt. Tok avsked som lærer i 1911, død 1916. Stenstad var født 1842, dim. fra Asker sem. 1863 og gift med Haakine Furuseth, Vestre Bærum.
2. Bærum skolehjem for piker i det søndenfjeldske Norge.
Dette skolehjem som holdes i Seminariets bygninger i Vestre Bærum, blev oprettet i aaret 1900 for saadanne sædelig forkomne barn, hvis forhold ikke har været av graverende art. (For dem er der oprettet særskilte skolehjem. Lov av 6. juli 1896). Barn optas i alderen 6 til 12 aar eller derover og kan beholdes til de er 18 aar gamle.
Hjemmet staar under kirkedepartementets tilsyn og blev hitflyttet fra Skedsmo den 17. mars 1904. Det første aaret i Bærum hadde hjemmet 40 elever, i 1914: 58. Bestyrerinde fra 1910 er: Ingunn Jørstad, dim. fra Levanger lærerskole 1905.
3. Statens lærerindeskole i husstel.
Denne skole begyndte nytaar 1909 og holdes paa Øvre Stabæk i Østre Bærum.
Skolen har forskjellige avdelinger. Avdeling A optar 16 elever i et 10 maaneders kursus. Optagelsesbetingelserne er: 20—35 aar og har tat kursus paa ungdomsskole og paa husholdningsskole. Der konkurreres om pladsen ved optagelsesprøve. Kurset avsluttes med eksamen, og deltagerne kan da være lærerinder for husmorskoler.
Avdeling B optar 20 elever. Optagelsesbetingelser: 20—35 aar og lærerindeeksamen. Kurset varer 5 maaneder og avsluttes med eksamen. Elevene kan da være lærerinder for folkeskolekjøkkener. De har sine praktiske øvelser i 6. og 7. klasse ved Stabæk folkeskole.
Avdeling C optar 12 lærerinder ved husstelskoler og skolekjøkkener. Kurset varer 6 uker og kaldes fortsættelseskursus. Ingen eksamen. Bare en bevidnelse for at ha deltat i kurset.
Avdeling D optar 12 elever og varer i 5 maaneder. Optagelsesbetingelser: fyldt 18 aar og mindst et aars øvelse i husstel i eget eller andres hjem. Dette kaldes husmorkurset. Ingen eksamen. Kurset er øvelsesskole for avdeling A. Alle elevene har fri undervisning. Bestyrerinde var først frk. Dina Larsen, derefter fra 1917 frk. Bergljot Torp.
