Granfos Brug av Magnus Tveten

Magnus Tveten. Granfos Bruk.
Fra Bærum : en bygds historie. Bind 2. 1924.

Granfos Bruk er anlagt i slutten av 60-aarene av ingeniør O. Tobiesen. Bruket kom i drift i 1869. Produktionen var mekanisk slepen træmasse. Granfos var – om ikke den første – ialfald blandt de første her i landet, der optok fabrikation av den mekaniske træmasse, som har faat saa stor betydning for vort land. Træmassen kom nemlig til at medføre en fuldstændig revolutionering av papirfabrikationen.

I 1873 fik Granfos sin første papirmaskine. Hermed var grundvolden lagt til det, som senere blev brukets væsentligste produktion – papir. Denne gren av fabrikationen blev i aarenes løp mere og mere utviklet og utvidet, saaledes at brukets produktion siden slutten av 90- aarene kun omfatter papir.

I 80-aarene anlagdes en mindre fabrik for sulfitcellulose, beregnet paa tilvirkning av cellulose for papirfabrikkens behov av dette raastof. Likesom træsliperiet var sulfitfabrikken av forholdsvis beskedne dimensioner.

Eftersom træforædlingsindustrien efterhvert gik over til storindustri, blev tilvirkningen av træmasse og cellulose mindre lønnende for bruket. Disse raastoffer kunde nemlig kjøpes billigere fra de nyere og større anlæg end det kostet bruket selv at fremstille dem. Derfor blev disse grener av virksomheten nedlagt, mens al kraft lagdes paa tilvirkningen av papir.

Ingeniør Tobiesen var en foregangsmand paa sit omraade – initiativrik og dristig. Det er saaledes en række av forskjellige papirsorter, som i aarenes løp er fremstillet og levert fra Granfos Bruk, fra pap til silkepapir. Pakpapir har vel egentlig været brukets væsentligste produktion, men der er ogsaa levert avispapir i stor utstrækning i tidligere aar.

Mest kjendt i fagkredser er Tobiesens og Granfos navner kanske for fabrikationen av Greaseproof (fedttæt papir), som det efter ihærdig arbeide lykkedes Tobiesen at fremstille ved Granfos. Likeledes for fabrikationen av Tissue (silkepapir). Tobiesen var den første til at fabrikere disse to papirsorter her i landet. Disse fabrikeres nu ved en række av landets papirfabrikker.

Som det var gaat med træmassen og cellulosen, gik det til slut ogsaa med Greaseproofen. Fabrikationen blev mindre lønnende. Bruket kunde ikke staa sig i konkurransen med de nyereanlæg. Greaseprooffabrikationen blev tilslut opgit – i 1906, hvorefter fabrikationen av silkepapir og lignende tyndere papirsorter blev hovedproduktionen. Ved siden heraf er der i de senere aar optat produktionen av enkelte specialiteter, som papir til fabrikation av fyrstikæsker, toiletpapir i ruller o. lign.

Under krigen har Granfos optat tilvirkning av cellulosevat til bruk i spængstofindustrien som erstatning for bomuld samt til hospitalsbruk. Cellulosevatten har desuten fundet anvendelse ogsaa i andre brancher som surrogat for stoffer, som paa grund av krigen har været vanskelig eller umulig at faa.

Det har været en alsidig virksomhet inden træforædlingsindustrien, som har været drevet ved Granfos Bruk, som saaledes har gjort en ganske betydelig indsats i utviklingen av denne for vort land saa vigtige industri.

I økonomisk henseende har Granfos derimot ikke bragt de forventede resultater. I 1892 maatte Tobiesen overdrage bruket til et aktieselskap, som blev dannet av hans daværende kreditorer.

Heller ikke dette lykkedes det at gjøre produktionen lønnende. I 1903 blev selskapet rekonstruert og der dannedes det nuværende selskap, Aktieselskapet Granfos Bruk Ltd. Hverken det tidligere eller det nuværende selskap har utbetalt noget utbytte til aktionærerne. Granfos Bruk har i aarenes løp undergaat forskjellige større forandringer og utvidelser. I 1902-1903 blev papirfabrikken helt ombygget, og driften var dengang indstillet i næsten et aar. Senere har større utvidelser fundet sted i 1905-1906, 1910 og 1916—1917. Bruket har nu fire papirmaskiner med en samlet produktion av ca. 5500 tons papir til en værdi av kr. 1.500.000 (beregnet efter priserne før krigen).

Som drivkraft benyttes vand, damp og elektricitet, ialt ca. 700 hk. Ved fuld drift sysselsættes ca. 140 arbeidere og funktionærer.

Ingeniør Tobiesen blev, ved overdragelsen av bruket i 1892, disponent for det nydannede aktieselskap, og fortsatte som saadan til 1902, hvorefter han avløstes av ingeniør Leon Becker (svensk). Denne fraatraadte i 1906, og siden den tid har den nuværende disponent Halvor Torgersen jr. fungeret.

Det fortjener at nævnes, at der blandt brukets arbeidere er mange der har arbeidet ved bruket en række av aar, enkelte har optil 40 aars tjenestetid ved bruket, og arbeider fremdeles med usvækket interesse. (Skrevet 1920.)

Granfos danner ikke en egen koloni slik som Høvik verk og Bærums verk. Arbeiderne bor mere spredt, tilleie, eller i egne hus.

Translate »